Øko-dyst i Volvo V50 DRIVe – Zürich-Göteborg 32,2 km/liter

 

Volvo V50

Én tank brændstof pr. bil, tre Volvo V50 DRIVe og seks førere fordelt på tre hold – ét med to kvinder, ét med to mænd. ét m/k. Og så var der ellers dømt afgang på den 1.535 km lange tur fra Zürich til Göteborg.

 

Efter at have kørt 24 timer fordelt over tre dage ankom m/k teamet – Claudia Fortes og Christoph Saur – til slutdestinationen i Göteborg som vindere. De havde brugt 47,59 liter diesel svarende til et gennemsnit på 32,2 kilometer på literen, hvilket er 21 procent under det officielle forbrugstal for Volvo V50 DRIVe med start/stop funktion.

 

Det lykkedes alle tre teams at holde brændstofforbruget under 3,2 liter pr. 100 km (31,3 kilometer på literen). Gennemsnitshastigheden var 70-80 km/timen.

 

Resultater – Volvo Switzerland DRIVe Challenge 2009

 

Førstepladsen

M/K-teamet: Christoph Saur, Claudia Fortes

Brændstofforbrug: 47,59 liter – 32,2 kilometer på literen

CO2 udledninger: 82 g/km

 

Andenpladsen

Teamet med to mænd: Jürg Rutz, Marco Sonderegger

Brændstofforbrug: 48,03 liter – 31,9 kilometer på literen

CO2 udledninger: 83 g/km

 

Tredjepladsen

Teamet med to kvinder: Brigitta og Manuela Kopf

Brændstofforbrug: 48,94 liter – 31,3 kilometer på literen

CO2 udledninger: 84 g/km

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation