Arkiv fra september, 2009

Skoda Yeti introduceres nu

september 29th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Skoda Yeti

Škoda Yeti introduceres nu på det danske marked. Škoda Yeti er en SUV i bedste forstand, men også en bil, der tilbyder sin fører og sine passagerer en køreoplevelse ud over det sædvanlige. En bil der skal opleves både på velasfalterede veje og i mere krævende terræn.

Škoda Yeti fås med en lang række benzin og diesel motorer. Benzin motorerne omfatter en 1.2 TSI med 105 hk og 1.8 TSI med 160 hk. De 3 dieselmotorer i Škoda Yeti er af Common Rail typen, og de 3 forskellige 2.0 TDI CR motorer tilbyder kunderne et valg mellem 110 hk, 140 hk og topmodellen med 170 hk. Alle dieselmotorer har naturligvis dieselpartikelfilter.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Danmarks billigste St.car i sin klasse – Chevrolet Nubira St.car 159.995 kr.

september 28th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Chevrolet sænker prisen på Nubira St.car med 22.000 kr., og bliver dermed den billigste St.car i sin klasse. For blot 159.995,- får man en fabriksny bil inklusiv LUX-pakke og en masse plads.

Chevrolet Nubira
Godt en måned efter at Chevrolet annoncerede, at den lille Matiz kun skulle koste 79.995,- kommer endnu en prisreduktion fra Chevrolet Danmark. Nu er turen kommet til Nubira St.car, der udover en nedsættelse på 22.000 kr. kan tilbyde udstyr i form af en LUX-pakke indeholdende automatisk klimaanlæg, dellæder, læderrat og lædergearknop, tågeforlygter, elruder og ratbetjent radio/CD.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Nyt Volvo-projekt – C30 som el-bil

september 25th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

 Volvo C30 EL udgave

Den ligner en almindelig Volvo C30, og den er lige så sikker, komfortabel og rummelig som standardudgaven. Men den kører på elektricitet, udstødningen er helt fri for skadelige emissioner, og den kan klare op til 150 kilometer på en opladning.

Volvo Cars’ strategi på el-området har hurtigt givet håndgribelige resultater. Ud over introduktionen i 2012 af en plug-in hybrid (kombination af el-motor og forbændingsmotor) er den svenske bilproducent nu i gang med at undersøge mulighederne for en rent el-dreven bil, en såkaldt BEV (Battery Electric Vehicle).

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Danmarks billigste bil bliver endnu billigere

september 25th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Chevrolet Matiz

Med en prisreduktion på 10.000 kr. lægger Chevrolet Matiz for alvor afstand til de øvrige små biler på markedet. For blot 79.995 kr. får man en fabriksny bil med en særdeles god brændstoføkonomi.

Chevrolet sænker nu prisen på den populære Matiz fra 89.995 kr. til 79.995 kr. Prisreduktionen giver regulært baghjul til de øvrige biler i klassen og markerer Matiz som den absolut billigste lille bil på markedet. Med en årlig præmie fra blot 2.800 kr. ligger Matiz også helt i front på forsikringssiden og tilbyder således en samlet pakke for en fabriksny bil, som er svær at matche.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Mazda MX-5 Superlight

september 23rd, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Mazda MX-5 superlight
Bilen og bilismen er under forandring i verden. Energieffektivitet, miljøhensyn og kompromisløs sikkerhed styrer i dag bilindustriens udvikling sammen med præstationer og køreglæde. I sine anstrengelser for at give ren og ægte køreglæde og samtidig tage ansvar for miljøet, har Mazda blandt andet arbejdet intensivt med at reducere vægten ved udviklingen af nye biler. Det har altid været målet, når det gælder Mazda MX-5 og har også givet inspiration til Mazdas seneste showbil.

Mazda MX-5 fylder 20 år. Det er i sig selv grund nok til at skabe en fuldt køreklar showbil, Mazda MX-5 Superlight. Der er ingen planer om serieproduktion, men bilen viser alligevel, hvordan personlige og køreglade biler kan forsvares i fremtiden ved at anvende færre af jordens ressourcer.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Lamborghini præsenterer Lamborghini Reventón Roadster

september 18th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Lamborghini Reventon Roadster

I forbindelse med den internationale biludstilling i Frankfurt har Lamborghini netop lanceret den ultimative supersportsvogn blandt åbne roadster modeller. Lamborghini Reventón Roadster er en fascinerende supersportsvogn med ekstreme kræfter og kompromisløs performance. Identisk med Lamborghini Reventón Coupé, der blev præsenteret ved selvsamme udstilling i 2007 og øjeblikkeligt udsolgt, er der tale om en begrænset og yderst limiteret produktion. Under 20 eksemplarer vil Lamborghini fremstille af Reventón Roadster, der kommer til at koste 1,1 million Euro før afgifter.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Spritny Ford C-MAX præsenteres i Frankfurt

september 15th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Ford C-MAX

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Audi R8 Spyder 5.2 FSI quattro – nu som cabriolet!

september 15th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Audi R8 Cabriolet

Enestående præstationer og imponerende dynamik kombineret med den intense følelse ved at køre uden tag: Audi præsenterer R8 Spyder 5.2 FSI quattro. Den lette stofkaleche åbner og lukker helt automatisk, og adskillige af karrosseriets dele er fremstillet af kulfibermateriale.

V10-motoren yder 525 hk og katapulterer den åbne 2-personers sportsvogn fra 0-100 km/h på 4,1 sek., og tophastigheden nås først ved 313 km/h. Med teknologier som Audi Space Frame (ASF), det permanente firehjulstræk quattro, forlygter udelukkende med LED-teknologi og en innovativ mikrofon i sikkerhedsselen (ekstraudstyr) er R8 Spyder 5.2 FSI quattro den nye topmodel i Audi modelprogrammet.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Flere vælger privatleasing frem for billån og kontantkøb

september 9th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Stadig flere danskere vælger at privatlease deres nye bil frem for at finansiere køretøjet via kontante midler eller med et traditionelt billån i banken. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Finans og Leasing, der samtidig afslører, at antallet af nye privatleasingaftaler er steget med hele 29 % i første halvdel af 2009 set i forhold til året før.

Flere gode tilbud, faldende brugtvognspriser og en øget forståelse for leasingkonceptet er blandt årsagerne til, at flere danskere vælger at privatlease deres nye bil på bekostning af traditionelle billån eller kontantkøb. Antallet af nye privatleasingaftaler steg således med 55 % i årets 2. kvartal set i forhold til 2. kvartal sidste år. Det viser nye tal fra brancheorganisationen

Læs mere...

Danmarks mest solgte bil og belønninger til de miljøbevidste

september 4th, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Suzuki Splash

I forbindelse med en større landsdækkende kampagne, tilbyder Suzuki forhandlerne 10.000 kroner i miljøbelønning ved skift til en Suzuki Splash eller Swift.
Suzuki er kendt som en af verdens største producenter af mindre og kompakte biler. Biler der kører langt på literen og har et lavt CO2 udslip. Tag fx den nye Alto, der med sine 22,7 km/l og priser fra kr. 98.990 har været de seneste 3 månders topsælger i Danmark.

For at fremme salget af flere benzinøkonomiske biler yderligere giver Suzuki forhandlerne lige nu en klækkelig miljøbelønning på kr. 10.000, hvis den nuværende bil skiftes ud med en Splash eller Swift.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder

Ny Volvo C70 – endnu mere elegant og selvsikker

september 1st, 2009
Ingen kommentarer Skrevet af Administrator

Ny Volvo C70

På Biludstillingen i Frankfurt midt i september præsenterer Volvo en faceliftet version af Volvo C70. Det tredelte ståltag er der ikke rørt ved, ligesom der stadig er praktisk plads til fire voksne og cabriolet-sikkerhed i verdensklasse, men designet og fornemmelsen af luksus har fået et løft, der gør den nye C70 langt mere iøjnefaldende.

Volvo C70 er i virkeligheden to attraktive biler i en. Lige så meget elegant coupe som sportslig cabriolet, og  begge udgaver har samme afdæmpede, rene linier. Men mere end noget andet er Volvo C70 en bil, der skal nydes. For mennesker, der sætter pris på livets goder.

Læs mere...

Udgivet i Bilnyheder