Måned arkiv: februar 2010

Du ser arkivet månedsvis.

Porsche præsenterer den nye Porsche Cayenne

Porsche Cayenne
Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG præsenterer den helt nye generation af Porsche Cayenne på den internationale biludstilling i Geneve i begyndelse af marts. Højdepunktet i den nye Porsche Cayenne-generation er verdenspremieren på Porsche Cayenne S Hybrid, der er udstyret med et teknologisk meget sofistikeret hybrid-system og har et gennemsnitligt brændstofforbrug på 12,2 km/l og en CO2-udledning på blot 193 g/km. Dermed kombinerer Porsche Cayenne S Hybrid de kræfter, du forventer af en V8-motor med brændstoføkonomien fra en V6-motor. Læs videre

Audi præsenterer RS 5 i Geneve

Audi RS5
Audi RS 5 præsenteres på biludstillingen i Geneve. 4.2-liters V8-motoren med et bredt omdrejningsfelt sørger med sine 450 hk (331 kW) for fremragende præstationer. Den 7-trins S tronic-gearkasse og et nyudviklet midterdifferentiale i quattro-drivlinjen overfører kræfterne til alle fire hjul.

V8-sugemotoren med højt omdrejningstal og en slagvolumen på 4.163 cm3 er tæt forbundet med den V10-motor, der ligger i supersportsvognen R8. Lige som næsten alle benzinmotorer fra Audi får den brændstoffet via den direkte indsprøjtning med forkortelsen FSI. Læs videre

Bentley præsenterer Bentley Continental Supersports Convertible

Bentley Supersports Convertible
Efter en succesfuld lancering af Bentley Continental Supersports i 2009 styrker Bentley modelprogrammet med præsentationen af den nye Bentley Continental Supersports Convertible på den internationale biludstilling i Geneve i marts. Den nye Bentley Continental Supersports Convertible har samme 6,0-liters W12-motor med twin-turbo og 630 hk, som Bentley benytter i coupé-versionen, hvilket gør cabriolet-udgaven til den hurtigste og mest potente Convertible Bentley nogensinde har bygget og den hurtigste firepersoners-cabriolet i verden. Læs videre

Lotus præsenterer en ny faceliftet Lotus Elise

Lotus Elise
Lotus Elise revolutionerede markedet for sportsvogne da den lette og agile centermotorsportsvogn blev lanceret for 14 år siden. Ved at sikre at Elise indkapslede den velkendte Lotus DNA om lav vægt og simpel mekanik kombinerede modellen præstationer, der normalt hørte hjemme i segmentet for supersportsvogne, med brændstoføkonomien for en bybil. På den kommende internationale biludstilling i Geneve er Lotus klar med en opdateret version, der skal sikre at Lotus Elise forbliver i toppen af sin klasse. Læs videre

Flextreme GT/E Concept viser Opels fremtid

Opel Flextreme GT Concept
Cw-værdi på 0,22, omfattende brug af letvægtsmaterialer, bevægelige spoilere, baghængslede bagdøre og Opels E-REV teknologi gør Flextreme GT/E til en meget speciel elbil.

Rüsselsheim. Opel viser en ny konceptbil med navnet Flextreme GT/E på biludstillingen i Geneve, der finder sted fra den 4. til den 14. marts. Bilen skal vise Opels kompetence indenfor miljøvenlig teknologi og den designlinje, som kommer til at præge kommende biler fra Opel. Læs videre

Porsche præsenterer Porsche Panamera 4

Porsche Panamera 4
I kølvandet på den succesfulde lancering af Porsche Panamera udvider Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG modelprogrammet med Porsche Panamera og Porsche Panamera 4, der har verdenspremiere den 23. april på den internationale biludstilling i Peking.

Begge modeller er udstyret med en helt ny 3,6-liters V6-motor med direkte benzinindsprøjtning og har en ydelse på 300 hk og et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm. Efter vanlig Porsche numerologi overføres kræfterne i Porsche Panamera til baghjulene, mens Porsche Panamera 4 kommer standard med firehjulstræk. Læs videre

Volkswagen viser den nye Touareg

VW Toureg

Volkswagen viser fremtidens SUV-visioner, nemlig Touareg debuterer med hybridteknologi. Volkswagens Touareg er slanket med 208 kg og sparer op til 20 procent brændstof

Volkswagen har netop vist den helt nyudviklede og dermed den teknisk mest innovative „VW” i mærkets mangeårige historie. Den nye Touareg nyfortolker SUV-tanken bl.a. med et motorprogram, der er op til 20 procent mere brændstoføkonomisk end forgængerens og med et bredt udvalg af sikkerheds- og assistentsystemer
Som noget helt nyt præsenterer Volkswagen også en hybridversion af Touareg, der med et brændstofforbrug på 12,2 km kan måle sig med de fleste benzindrevne SUV´er. Touareg Hybrid kan køres op til 50 km på el og dermed helt undlade at udlede CO2. På dieselsiden viser Touareg V6 TDI med et gennemsnitligt forbrug på 13,5 km/l, sig som segmentets mest brændstoføkonomiske bil. Begge versioner Touareg Hybrid og Touareg V6 TDI, hører til de mest brændstoføkonomiske biler fra den store SUV-klasse, der er bygget i Europa. Læs videre

Den helt nye Volvo S60 – skabt til bevægelse

Ny Volvo S60

 

Det nye skud på Volvo-stammen har verdenspremiere på biludstillingen i Geneve

2. marts. Den indtager scenen i en af bilverdenens mest krævende klasser udstyret med en appeal, der ikke tidligere er set i Volvo-forretningerne.

Den nye S60 er skabt til bevægelse – både fysisk og følelsesmæssigt, og det er uden tvivl den mest dynamiske Volvo-model nogensinde. Læs videre

Porsche 911 Turbo S: Hurtigere, mere dynamisk og med mere udstyr

Porsche 911 Turbo

Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG lancerer en ny topmodel til de kunder, der kun vil acceptere det bedste, når det gælder kræfter, præstationer og køreegenskaber: Porsche 911 Turbo S. Hjertet i denne meget eksklusive model er naturligvis den seks-cylindrede boxermotor udstyret med to turboer med variabel turbine geometri. Sammenlignet med Porsche 911 Turbo er effekten hævet med 30 hk til 530 hk og et maksimalt drejningsmoment på imponerende 700 Nm. Samtidig kommer den nye topmodel i 911-programmet med mere højteknologisk udstyr, der er ekstraudstyr på den “normale” Porsche 911 Turbo. Læs videre

Suzuki introducerer nyt låne-produkt

 

Suzuki Alto

Privatleasing er meget oppe i tiden, da det både giver budgetsikkerhed og en lav pengebinding i bilen. Men en traditionel købsaftale kombineret med en serviceaftale kan give mange af de samme fordele og det til en lavere månedlig ydelse. Læs videre

Golf udnævnt til sikreste bil 2009

Volkswagen Golf BlueMotion
Volkswagens Golf har opnået bedste resultat hos EuroNCAP i 2009

EuroNCAP instituttet i Brusseles har netop offentliggjort de samlede resultater af samtlige crashtests foretaget af instituttet i 2009 og dermed sat navn på årets sikreste bil: Volkswagen Golf. Golf kan med et samlet pointtal på 103 kalde sig årgangens sikreste bil. Læs videre

Polo BlueMotion lavere forbrug og lavere pris

VW Polo car of the year
Polo BlueMotion kan præstere helt op til 30,3 km pr. liter brændstof.

Den nye Polo BlueMotion forventes til Danmark til foråret, men Volkswagen Danmark kan allerede nu løfte sløret for, at det ikke kun er brændstoffet Polo BlueMotion sparer på: Polo BlueMotion vil blive tilbudt de danske kunder fra 179.000 kr.. Dermed er der grobund for, at Polo BlueMotion bliver særdeles attraktiv. Læs videre