Måned arkiv: juni 2012

Du ser arkivet månedsvis.

Opel Astra får navigationssystemet Navi 900 Europe

Opel Astra Navi 900 Europe

Navigationssystemet Navi 900 Europe i blandt andet Opel Astra får udmærkelse for at være enkelt at betjene med lav risiko for at førerens opmærksomhed fjernes fra trafikken. Læs videre

Gratis forsikring på Renault Clio og Twingo

Med en variabel rente på 3.95 % og muligheden for at spare op til 11.400 kroner på forsikringen, spiller Renault nu et stærkt kort ud i segmentet for små biler. Kampagnen gælder nemlig kun Renault Clio og Renault Twingo.

Banken er ikke nødvendigvis den rigtige partner, når den nye bil skal finansieres. Vælger man for eksempel at finansierer sin Clio eller Twingo gennem Renault Finans til en rente på 3.95 %, får man lige nu det første års forsikring gratis.

Tilbuddet gælder i en begrænset periode og gælder kun, når finansieringen sker gennem Renault Finans. Til gengæld er der mange penge at spare for de hurtige.

Besparelsen er især stor, hvis man er en yngre bilejer, hvilket ofte de, der virkelig må op med mange tusinde kroner for deres første bilforsikring. Er man under 25 år sparer man således 11.400 kroner på forsikringen det første år, hvis man køber en Clio eller en Twingo netop nu.

 ” Alle ved at kombinationen af ungdom og bilforsikring er en dyr affære. Men med Renaults nye tilbud, hvor bilforsikringen er betalt, hvis man finansierer gennem Renault Finans, slipper man for en dyr forsikring, som nogle gange er det, der sætter en stopper for bildrømmene”, siger pressechef Søren Hyltoft hos Renault Danmark.

Tilbuddet er specielt attraktivt nu, da både Renault Clio og Renault Twingo er omfattet af en kampagne, hvor der er mange tusinde kroner at spare. For eksempel er der 10.000 kroners rabat på en Renault Twingo lige nu, mens der gives mindst 40.000 kroner for den gamle bil, når man køber en Renault Clio diesel.

Bentley Continental GT Speed har 625 hk og en topfart på 329 km/t!

Bentley Continental GT Speed har verdenspremiere på Goodwood Festival of Speed i slutningen af juni, og den luksuriøse og sportslige coupé kommer i forhold til Continental GT med en sænket og opgraderet affjedring, en ydelse hævet til 625 hk fra den 6-liters W12 og en nyt automatgearkasse med otte trin. Continental GT Speed er den hidtil hurtigste Bentley – med en topfart på 329 km/t og 0-100 km/t på blot 4 sek.

Bentley introducerer nu sit nye flagskib i Continental-serien: Continental GT Speed. Den nye coupé er med en tophastighed på 329 km/t den hurtigste serieproducerede Bentley til dato, og den vil gå lige i hjertet på entusiaster, som lægger høj vægt på ydelse, dynamiske køreegenskaber, unikt design og sportslig luksus.

Hjertet i den nye Continental GT Speed er en opgraderet udgave af den unikke 6-liters V12 med 48 ventiler og dobbelt turbo. I den nye model yder den legendariske W12 625 hk (460 kW) ved 6.000 o/min og bombastiske 800 Nm – tal for en supersportsvogn, som giver overlegne overhalingsegenskaber og voldsom, vedvarende acceleration. 0-100 km/t klares på blot 4 sekunder, og den nye Bentley Continental GT Speed fortsætter op til 329 km/t. Læs videre

Nissan Juke Nismo får verdenspremiere

I den kommende weekend får produktionsversionen af Nissan Juke Nismo verdenspremiere i forbindelse med verdens mest berømte motorløb – 24-timers-løbet i Le Mans. Juke Nismo vil blive fremvist sammen med den banebrydende Nissan DeltaWing og Juke-R. Juke Nismo modellen er tidligere vist frem som konceptbil på biludstillingerne i Tokyo og Geneve, og den er det første indblik i Nismos legendariske performance-DNA, der fuldfører sin længe ventede overgang fra racerbanerne til vejene i starten af 2013.

Nissan var pioner i det kompakte crossover-segment i bilbranchen med introduktionen af Juke i 2010, og koncernen viderefører nu sin førerposition med lanceringen af den første rendyrkede performance-crossover – Nissan Juke Nismo. Nissans Nismo-modeller, der er udviklet af mærkets motorsports- og individualiseringsdivision i Japan, omfatter både markante og individuelle udgaver af Nissans standardbiler med sportsligt orienterede køreegenskaber, præstationer og køreglæde – og det starter med Juke. Læs videre

Opel markerer fodbold EM med finansieringstilbud på Corsa

Opel Corsa

I dagene under europamesterskabet i fodbold tilbyder Opel forhandlerne en særlig billig bilfinansiering af Opel Corsa. Prøveture belønnes med fodboldtrøjer til børnene. Læs videre

Volkswagen Scirocco GTS – legende vender tilbage

Volkswagen Scirocco GTS

I år er det 30 år siden, den første Volkswagen Scirocco GTS kom på markedet. Nu har en ny GTS-udgave af den sportslige coupé premiere på biludstillingen i Leipzig. Med markante striber og mange andre særlige kendetegn er Volkswagen Scirocco GTS, som dengang i 1982, den frække dreng i klassen.
Den nyeste generation af Volkswagen Scirocco blev præsenteret i 2008, og siden har den høstet utallige roser for sine skarpe køreegenskaber, sit blændende design og sine kraftige turbomotorer. Volkswagen Scirocco har etableret sig som en sportscoupé uden kompromisser. Læs videre