Alfa Romeo sponsorerer Copenhagen Fashion Week

Alfa Giulietta QV Sportiva

Når hundredevis af smukke modeller og VIP-gæster om kort tid indtager de københavnske gader under Copenhagen Fashion Week, vil mange af dem blive kørt rundt i den elegante Giulietta fra Alfa Romeo. Den italienske bilfabrikant er nemlig sponsor for modeugen, men den stilfulde Alfa Romeo Giulietta er ikke kun forbeholdt modeller og berømtheder. Den temperamentsfulde skønhed kan blive din for under 249.900 kr. og kan privatleases fra 3.495 kr. pr. måned.

Det kan være stressende for modeller og særligt indbudte gæster at nå rundt til de mange modeshows og arrangementer i den københavnske modeuge. Heldigvis kan rundturen byde på en fremragende køreoplevelse, for Alfa Romeo sponsorerer Copenhagen Fashion Week og stiller 15 Alfa Romeo Giulietta til rådighed som transportmiddel. Modeugen varer fra den 30. januar til den 3. februar 2013, og når de 15 elegante biler ikke er på farten, holder de på Rådhuspladsen i København.

”Det er en stor glæde for os at sponsorere noget så storslået som Copenhagen Fashion Week. Under modeugen viser danske designere deres evne til at levere elegante designs, og hvad er mere oplagt end at bidrage med en skønhed som Alfa Romeo Giulietta, der udover sit smukke italienske ydre også vil begejstre med sine funktionelle detaljer og fremragende køreegenskaber. Derfor er modeugen og Alfa Romeo det perfekte match,” siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark.

Project Manager for Copenhagen Fashion Week, Heidi Elizabeth Hardgrove, glæder sig ligeledes over samarbejdet:

“Copenhagen Fashion Week ser frem til at indgå et samarbejde med Alfa Romeo, et brand kendt for at være på forkant med nyt og spændende design. Sammen glæder vi os til at få fart på til Skandinaviens største modeuge,” siger Heidi Elizabeth Hardgrove.

Hop med på privatleasing moden for 3.495,- kr. pr. måned

I godt to år er kvalitetsbevidste danskere blevet fortryllet af Alfa Romeo Giuliettas uovertrufne design, komfort, temperament og ikke mindst sublime køreegenskaber, og nu er drømmen om at eje det italienske vidunder kommet endnu tættere på. Det er nemlig muligt at erhverve en Alfa Romeo Giulietta 1.4 Turbo fra 249.900 kr.

Derudover tilbyder Alfa Romeo privatleasing gennem de autoriserede Alfa Romeo-forhandlere. Det er nemt for alle at privatlease Alfa Romeo Giulietta med en pris på kun 3.495 kr. pr. måned (v/førstegangsydelse på 35.000 kr.) eller dens rappe lillebror, Alfa Romeo MiTo, fra bare 2.495 kr. pr. måned (v/førstegangsydelse på 30.000 kr.).

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation