Audi på verdens vigtigste elektronikmesse

Flexleasing Audi Q7

„Det kommende årtis elektroniktrends“ – sådan lyder overskriften for Audis præsentation på Consumer Electronics Show (CES), der finder sted i Las Vegas fra 8. til 11. januar 2013. På den vigtigste elektronikmesse i verden præsenterer bilkoncernen sine aktuelle teknologier og fremtidige løsninger. Der er fokus på sammenkobling af bilen med føreren, nettet, infrastrukturen og andre biler – især ved fremtidig automatisk kørsel.

Allerede i dag præsenterer Audi et bredt udbud af assistentsystemer, som gør kørslen mere komfortabel og sikker. Assistentsystemerne arbejder tæt sammenkoblet med hinanden. Det sikrer stor intelligens og ydeevne. Fremtidens systemer bliver endnu smartere – de aflaster føreren, når han ønsker det.

Automatisk kørsel i en bil er teknisk muligt i dette årti – på eletronikmessen CES viser Audi, hvordan en køsituation vil komme til at se ud i fremtiden. Ved tæt kørsel med en hastighed på op til 60 km/t understøtter den automatiske kørsel fra Audi føreren med styringen inden for visse grænser. Desuden accelereres og decelereres der automatisk. Ved hjælp af den automatiske kørsel vil bilen i fremtiden også selv kunne udføre indkørsel i og udkørsel fra parkeringsbåse – fx i forbindelse med smalle parkeringsbåse i vejkanten, i garager eller endda i parkeringshuse.

Med Audi connect har føreren allerede en lang række muligheder til rådighed, fx navigation med Google Earth billeder, Google Map Street View, flyinformationer, online trafikinformationer, Facebook, Twitter samt adgang til e-mails og sms’er. Og nye muligheder kommer til.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation