Audi rekordsalg i 2012

Audi A3

2012 blev et nyt rekordår for Audi AG, som på verdensplan solgte 1.455.100 nye biler. Det er hele 11,7 % mere end året før og skyldes rekorder i alle regioner inkl. Europa.

I Danmark har Audi også succes med en tangering af salgsrekorden. I 2012 blev det til over 5.200 indregistreringer og en sikker førsteplads i premiumsegmentet foran BMW og Mercedes.

Audis markedsandel i Danmark i 2012 blev over 3 % højere end året før – en flot præstation i et vanskeligt marked, som var præget af de helt små biler.

2013 tegner også godt for Audi i Danmark med en positiv ordrebeholdning ved årets start. ”Vores vigtigste opgave er at begejstre vores kunder, og vi har forudsætningerne for at kunne gøre det. Vi har bl.a. et omfattende og attraktivt modelprogram, hvor jeg især ser frem til at introducere Audi A3 Sportback i marts” udtaler Audi direktør Thomas Jöhncke.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation