Audi SQ5 TDI er den nye topmodel

Med en ydelse på 313 hk er Audi SQ5 TDI den nye topmodel i Q5-modelrækken og samtidig den første S-model med dieselmotor i Audis historie. Dynamik nu med eksklusivitet: på biludstillingen i Paris præsenterer Audi konceptbilen “SQ5 TDI Audi exclusive concept” fra quattro GmbH. Bag dette navn gemmer sig en performance-SUV med nye designløsninger i interiøret og en eksklusiv lakfarve i et antal på kun 50 stk., der fås fra første kvartal 2013.

Allerede fremtoningen viser tydeligt SQ5 TDI Audi exclusive concepts status. Lakeringen i arablå krystaleffekt er udviklet specielt til denne eksklusive model i begrænset antal og har en fascinerende optisk dybdevirkning. Som på alle S-modeller fra Audi er sidespejlene udført i aluminiumslook, mens xenon plus-forlygter med LED-dagskørelys hører til standardudstyret. Bagenden domineres af udstødningssystemets fire afgangsrør.

Interiøret i SQ5 TDI Audi exclusive concept imponerer med stærke kontraster. Multifunktions-sportslæderrattet og gearstangsmanchetten i sort læder af typen Feinnappa accentueres af snehvide kontrastsyninger, og det samme gælder midterarmlænet og instrumentkappen. Et særligt højdepunkt er de sorte sportssæder i læder af typen Feinnappa, som ligeledes er forsynet med kontrastsyninger i farven snehvid, og med midterstykke i vævet, sort læder. Denne forarbejdningsmetode anvendes for første gang i serieproduktion i SQ5 TDI Audi exclusive concept.

Loftbeklædningen i Alcantara, solskærmen til skydetaget samt indsatserne og opbevaringsrummene i dørene brillerer i farven snehvid. Dekorindlæggene er fremstillet af asketræ. Takket være en forædlingsproces er træindlæggets åring særligt fremtrædende. På dørbeklædningerne og panellisterne er der Audi exclusive-logoer.

Lanceringen af SQ5 TDI Audi exlusive concept i et begrænset antal på 50 stk. finder sted i første kvartal 2013 sammen med SQ5 TDI.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation