Besøg nyt Porsche 911 GT3 showroom d. 1 december

Porsche 911 GT3

Intet andet bilmærke har vundet Le Mans flere gange end Porsche. I 24 timer bliver alt fra bremser og transmission presset til den yderste grænse og mere til, mens motoren konstant skal levere den maksimale effekt og det mindst mulige forbrug. Derfor har Porsche altid betragtet Le Mans som den fornemmeste test. Det er på den yderste grænse, vi for alvor viser, hvad Porsche kan og intet definerer den yderste grænse bedre end nye Porsche 911 GT3.

Porsche startede forfra denne gang, akkurat som de gør, når de konstruerer en ny racerbil. Først og fremmest gav Porsche den et helt nyt hjerte, i form af en 3,8-liters 6-cylindret boxermotor med 475 hk. Takket være et revolutionerende nyt ventilstyringssystem, ankommer du først til det røde felt ved 9.000 o/min. Den sender dig fra 0-100 km/t på blot 3,5 sekunder – eller 0,6 sekunder hurtigere end sin forgænger, og i racing er 0,6 sekunder en evighed.

Bagskærmene på den 44 millimeter bredere end den normale Porsche 911 Carrera, mens sporvidden er vokset 31 millimeter for at kunne håndtere en endnu højere vandret g-påvirkning. Hækvingen giver nu endnu mere downforce og er fremstillet i et særligt syntetisk letvægtsmateriale, mens ram-air indsugningen er gjort mere effektiv.

For første fås Porsche 911 GT3 kun med PDK. Den nyudviklede 7-trins Sports PDK har særligt korte udvekslinger for maksimal acceleration, mens de perfekt formede shift-paddles bag rattet nu er endnu mere følsomme. Målet for Porsche ingeniørerne var at skabe en transmission, der gav den samme oplevelse, som den Porsches fabrikskørere oplever på Le Mans i racerudgaven Porsche 911 GT3 RSR.

Som altid har Porsche jagtet den overflødige vægt og bag de imponerende præstationer ligger et vægt/effekt forhold på 3,0 kg/hk. I virkeligheden kan det hele dog bedst summeres op med omgangstiden på Nürburgrings berømte Nordsløjfe. Her kører den nye Porsche 911 GT3 en omgang på 7 minutter og 30 sekunder, eller kun to sekunder langsommere end Porsche Carrera GT gjorde det i sin tid…

Den nye Porsche 911 GT3 kan fra søndag den 1. december kl. 11.00 ses i showroom hos Porsche Center Sjælland og kan bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland til pris fra kr. 2.950.184 inkl. moms og afgifter.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation