Bilisters forårsklargøring kan være farlig

Ford Fiesta 2013

Tidligere var alufælge eksklusivt tilbehør til high-performance sportsvogne. I dag er det standardudstyr på rigtig mange biler, og mange køber billige alufælge. Mange ønsker derfor et nyt sæt alufælge, og her bør man vælge et produkt, der både kombinerer et unikt design med slidstærk kvalitet og de rette godkendelser. Køb derfor ikke årets alufælge hvor som helst, og vær realistisk og kritisk i forhold til produkt og pris. Det ser måske godt ud, når fælgen stråler i al sin glans, men udseende er som bekendt ikke alt. Der stilles store krav til bilens fælge og dæk, og derfor plejer både pris og kvalitet at følges ad.

Hjul kan ikke bare ”kastes” på!
Uanset om man ønsker at købe nye hjul eller blot ønsker at montere forrige års sommerhjul, bør man af hensyn til både komfort og sikkerhed, – uanset mærke – sørge for at få dem monteret på et dækspecialist værksted. Bilens hjul er nemlig, udover at være pyntegenstande, en stor del af køretøjets sikkerhedsrelaterede dele, der bør monteres af sagkyndige. I modsat fald kan det nemlig både medføre mangel på komfort, unødvendigt slid og i værste fald føre til alvorlige ulykker.

Her er grundene til at hjulomskiftning ikke bare er et ”gør det selv projekt”:
Kun meget få bilister har en momentnøgle, som man simpelthen er nødt til at bruge for at få det rigtige tilspændingsmoment og dermed få hjulene sikkert monteret. Hjulbolte kan løsne sig og falde af og dermed udgøre en meget stor ulykkesrisiko. Og hvis man for at være “ekstra sikker” blot spænder boltene med stor kraft, kan man beskadige både fælge, bolte eller nav.

Selvom gevinddiameteren er identisk, kan hjulboltene godt være forskellige, der hvor de skal lægge an til fælgen. Et forkert valg udgør en risiko og kan føre til dyre skader. Et dækspecialist værksted vil træffe det rigtige valg første gang.

Mange dækspecialist værksteder har også et stort udvalg af andre tjenester, såsom et “sundhedstjek” for skader og defekter, af dækkets profil og lufttrykket mv. Ofte er det også muligt for kun et lille beløb at få nem og professionel opbevaring af hjul og dæk, som også gør transport af tunge hjul mellem hjem og værksted overflødig.

Hjul skal afbalanceres regelmæssigt. Dette kræver både redskaber og viden, som ikke er tilgængelige derhjemme. Selvom man måske i stand til at montere hjulene selv, kan man ikke montere dækkene på nye fælge. Her er både en dækmonteringsmaskine og en afbalanceringsmaskine nødvendig.

På et dækspecialist værksted koster en omskiftning af hjul ikke meget, sparer dig for en masse stress og sker meget hurtigere end hjemme. Husk: Din fritid er også penge!

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation