Dacia kommer til Danmark d. 13. april

Dacia

Den 13. april kommer det nye bilmærke Dacia til Danmark. 33 Dacia forhandlere inviterer i weekenden den april 13.-14 april til Åbent Hus på Danmarks nyeste bilmærke og dermed danmarks billigste familiebil.

Resten af de europæiske forbruger har set fidusen. De har på få år gjort Dacia til det mest succesfulde bilmærke med salgstal, der bare stiger og stiger.

Nu er turen så kommet til Danmark og de danske forbrugere. Den 13. april kan de for første gang kan købe en fabriksny Dacia i Danmark. Forhandlerstrukturen er netop faldet på plads, og med 33 forhandlere er det muligt at finde Dacia forhandlere i alle afkroge af Danmark. Fra Frederikshavn til Falster – fra Hillerød til Hobro.

Hos Renault Danmark er direktør Henrik Bang lykkelig for nu at kunne introducere Dacia til de danske forbrugere.

” Vi har arbejdet lang tid for at få Dacia til Danmark. Nu er det lykkes. Vi har etableret et netværk af 33 forhandlere, der alle i forvejen er autoriserede Renault forhandlere. Jeg kan mærke, at de næsten ikke kan vente med at vise Dacia frem, og det kan jeg godt forstå. Dacia er nemlig i den grad en bil vi tror apellerer til danskerne, som jo kigger meget på prisen, når de køber bil. Og med Dacia kommer de til at kigge mere end en gang – for bilerne er så billige, at man skulle tro der var tale om en trykfejl ”, siger en forventningsfuld Henrik Bang.

Den første bil, der introduceres er den store familiebil Dacia Lodgy med plads til 7 voksne. Efter sommerferien kommer Dacia Sandero – en bil, der er en smule større end en Renault Clio, samt Dacia Logan MCV, der er en stationcar med et kæmpe bagagerum. Det eneste der ikke er kæmpe – er prisen.

Alle Dacia modeller bygger på gennemprøvet Renault teknologi, og alle har blandt andet samme motorer som findes i Renaults biler – altså de nyeste diesel og benzinmotorer.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation