Danmarks billigste St.car i sin klasse – Chevrolet Nubira St.car 159.995 kr.

Chevrolet sænker prisen på Nubira St.car med 22.000 kr., og bliver dermed den billigste St.car i sin klasse. For blot 159.995,- får man en fabriksny bil inklusiv LUX-pakke og en masse plads.

Chevrolet Nubira
Godt en måned efter at Chevrolet annoncerede, at den lille Matiz kun skulle koste 79.995,- kommer endnu en prisreduktion fra Chevrolet Danmark. Nu er turen kommet til Nubira St.car, der udover en nedsættelse på 22.000 kr. kan tilbyde udstyr i form af en LUX-pakke indeholdende automatisk klimaanlæg, dellæder, læderrat og lædergearknop, tågeforlygter, elruder og ratbetjent radio/CD.

”Finanskrisen har skabt nogle nye købsmønstre i bilbranchen. Økonomien er blevet en afgørende faktor for mange danskere og mere værdi for pengene er i fokus, når der kigges på ny bil. Hos Chevrolet har vi foretaget en række initiativer, som imødekommer denne efterspørgsel i markedet, siger Kenneth Hansen, direktør i Chevrolet Danmark. I september nedsatte vi Matiz, hvilket resulterede i en markant salgsfremgang. Med nedsættelsen af Nubira til kun 159.995 kr. giver vi nu også børnefamilierne mulighed for at få en rummelig stationcar inklusiv en masse LUX udstyr. Og til den unge familie, der endnu ikke har opnået elitestatus hos forsikringsselskaberne kan Chevrolet forsikring tilbyde en årlig præmie på 3.950 kr.”. slutter Kenneth Hansen.

At købsmønstret generelt har ændret sig passer godt sammen med Chevrolets fremtidsplaner. Chevrolet Cruze, der blev introduceret i juni måned, er med 800 solgte enheder i 2009 allerede en succes, og danner grobund for hvad danskerne kan forvente sig for fremtidige modeller. Og netop fremtiden byder på en nyt spændende value-for-money modelprogram, hvor pris, køreegenskaber, design og udstyr skal gøre Chevrolet til et attraktivt valg.

Læs mere om Chevrolet: http://www.chevrolet.dk.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation