Danmarks nye nr. 1 – Suzuki Alto

Suzuki Alto

Den nye Alto har siden introduktionen toppet salgslisten

Lige siden den nye Suzuki Alto blev introduceret sidst i april måned, har den ligget helt i toppen af de danske salgslister. Således blev den, med mere end 500 solgte biler, maj måneds suveræne nummer 1. Et kunststykke den gentog i juni og juli måned – og nu hvor september måneds officielle salgstal er klar, står det fast, at Alto er den mest solgte bil i Danmark (maj-september). I alt 1.900 biler er det blevet til på 5 måneder, og det er 400 biler ned til nr. 2 på listen. Så det ser ud som om, at Suzuki Alto på meget kort tid er blevet en af danskernes mest foretrukne biler.  

Lidt mere bil for pengene

Den nye Alto kommer fra Suzuki, der er verdens største producent af små og kompakte biler, og ambitionen med den nye model var, at tilbyde lidt mere bil end andre små biler. Med en pris der starter under de kr. 100.000 – og klassens bedste benzinøkonomi med 22,7 km/l ved blandet kørsel – rammer Alto lige der, hvor der er allerstørst efterspørgsel efter biler. Og når den samtidig leveres med 5 praktiske døre som standard, fuld sikkerhedspakke (6 airbags og ESP antiudskridning) og komfortudstyr som fjernbetjent centrallås og el-betjente sideruder foran, er det svært for konkurrenterne at følge med. Det høje salg af Suzuki Alto er i øvrigt med til, at Suzuki i Danmark oplever en rigtig flot udvikling i markedsandelen og salget af personbiler. Således er Suzuki med en markedsandel på over 8% nu på en pæn 4. plads over de mest solgte bilmærker (januar – september 2009).

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation