Den nye Volvo XC70

Volvo XC70
Med Volvo V70 Cross Country i 1997 banede Volvo vej for en helt ny klasse. Med firehjulstræk og mulighed for Hill Descent Control lover XC70 ikke mere, end den kan holde, når den drager ud på eventyr. En række nye eksteriørdetaljer giver Volvo XC70 mere gennemslagskraft. Blandt nyhederne er en dristig, bredere kølergrill, en nyt, større Volvo-jernmærke, og ting som nyt kørelys og detaljer i Matt Silver. Der kan tilkøbes hjul op til 19″ diameter.

“Vores primære fokus i den fortsatte udvikling af XC modellerne er at skabe en bil, der er komfortabel på almindelige veje og samtidig har potentiale til at køre off-road. Det robuste og mere tidssvarende look afspejler Volvo XC70′s underliggende styrke og evne til at komme frem. Tænk på den som en eksklusiv gåsedunsjakke, udviklet til eventyreren, der godt kan lide oplevelser med et snert af raffinement,” siger Lex Kerssemakers.

“Vores mål er at kombinere fornemmelsen af luksus med en udstråling, der siger ‘kom og kør mig’. Volvo XC70 skal tage sig lige godt ud i alle miljøer, det være sig ude på vidderne eller på golfklubbens parkeringsplads,” forklarer Fedde Talsma.

Lavere brændstofforbrug
Volvo indtager fortsat en førerposition, når det gælder lavere brændstofforbrug og CO2 udledninger i hele model- og motorprogrammet.

Dieselmotorerne D3 med automatgearkasse (136 hk) og D4 (163 hk) i Volvo S80 har nu CO2 udledninger på 129 g (4,9 l/100 km – 20,4 km/liter). Tilsvarende tal for V70 D3 og D4 er 130 g (4,9 l/100 km – 20,4 km/liter).

I den nye Volvo XC70 har både D5 (215 hk) og D4 (163 hk) varianterne med manuel gearkasse og firehjulstræk et brændstofforbrug på 5,3 l/100 km (18,9 km/literen) og CO2 139 g/km.

S80 med 1,6 liter GTDi (turbobenzinmotor med direkte indsprøjtning) T4 (180 hk) og automatgearkasse bruger 7,1 liter/100 km (14,1 km/literen) og udleder 165 g CO2/km. Tilsvarende tal for V70 T4 er 7,2 liter/100 km (13,9 km/liter) og CO2 168 g/km.

Sensus Connected Touch – nye tilslutningsmuligheder
HMI (Human Machine Interface) funktionen Sensus er udbygget med mulighed for at tilføje helt ny, intuitiv teknologi, der giver forskellige tilslutningsmuligheder som f.eks. adgang til internet i bilen. Sensus Connected Touch bruger 7″ skærmen, som ændres til en førsteklasses infrarød touch screen, der også kan anvendes, når man har handsker på – en verdensnyhed i biler.

Føreren går online enten via en 3G/4G dongle monteret i bilen eller en mobiltelefon. Derefter er der følgende funktioner til rådighed:

 Internet streaming af musik
 Global internetradio
 Fuld internet browsing (ikke når man kører)
 On-Line Google Map med Google Search
 Integreret 3D navigation med online trafikinformation
 Info om gratis parkeringsmuligheder
 TripInfo, der viser Wikipedia informationer om interessante steder på ruten
 Native- og webapplikationer og App Store til nye funktioner og opdateringer
 Vejrdata og prognoser
 Information om Volvo-værksteder

“Connected Touch er verdens første bil-integrerbare, stemmestyrede tilslutning til streaming af musik, og stemmestyringssystemet fungerer for alle musikkilder, der er tilsluttet Connected Touch. Man kan også dele et WiFi netværk med alle i bilen”, forklarer projektdirektør Patrik Widerstrand.

Digital instrumentering
Den digitale instrumentering, som debuterede i den helt nye V40, bruger et aktivt TFT (Thin Film Transistor) krystaldisplay til at levere informationer, føreren selv har valgt.

Man kan vælge mellem tre temaer: Elegance, Eco og Performance.

Basistemaet er Elegance med et klassisk udseende og layout.

I Eco er farvetemaet grønt. Det er designet til at opmuntre til og belønne en brændstoføkonomisk kørestil. Eco meteret til venstre viser aktuelt og akkumuleret brændstofforbrug – og optimal øko-kørsel belønnes med et grønt E-lys.

I Performance er lyset rødt, og en omdrejningstæller erstatter det speedometer, der er i Elegance og Eco udgaverne, mens bilens hastighed vises digitalt. Til højre viser et powermeter hvor meget motorkraft, der er til rådighed – godt at vide, i en overhalingssituation.

Mere afslappet at køre i mørke
Active High Beam Control hjælper føreren med at udnytte fjernlyset mere effektivt. Systemet er i stand til at skifte automtisk mellem fjern- og nærlys.

Indvendig gør en helt ny teaterbelysning det rarere at køre i mørke. Systemet oplyser særlige detaljer såsom kopholdere, dør- og sædekontakter samt bagagerum og opbevaringsområder. Biler forsynet med automatgearkasse har en ny gearknop med sort indlæg.

Opvarmet forrude
Er bilen forsynet med en regnsensor, kan man nu tilkøbe en elopvarmet forrude, der hurtigt afiser forruden, når det er koldt.

Opvarmet rat og gearskiftefunktion ved rattet
For at give bilister i koldt klima ekstra komfort kan tre-egede rat nu tilkøbes med el-varme. Til biler med automatgearkasse kan man tilkøbe en gearskiftefunktion ved rattet, der giver føreren mulighed for at skifte gear manuelt uden at skulle fjerne hænderne fra rattet.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation