Ford Mondeo fylder 20 år

Ford Mondeo fylder 20 år. Mondeo banede vejen for airbags i almindelige personbiler. James Bond har kastet den rundt i hårnålesving og Storbritaniens tidligere premierminister, Tony Blair, gjorde den synonym med en hel klasse af vælgere.

Ford Mondeo blev aldrig et hit i USA, men europæerne tog den til sig i en grad, der resulterede i mere end 4,5 millioner solgte eksemplarer. Mondeo har det været én af Fords mest populære modeller nogensinde og Tony Blair introducerede ligefrem begrebet ‘Mondeo man’ som udtryk for den middelklasse-vælgergruppe New Labour var nødt til at få i tale for at vinde regeringsmagten i 90′erne.

Udover airbags, bød første generation af Ford Mondeo på nyskabelser som traction control, dynamisk affjedring, ABS-bremser og servostyring. Siden fulgte en lang række Ford sikkerheds-teknologier som for eksempel Intelligent Protection System, Lane Departure Warning og Driver Alert.

I 2014 introducerer Ford den næste udgave af Ford Mondeo. Denne gang med teknik og motorer, som ville være utænkelige for 20 år siden. Den prisvindende 1,0 EcoBoost bliver den hidtil mindste motor i den rummelige familiebil og hybriden HEV vil bane vej for super-økonomisk, CO2-venlig kørsel. De dynamiske LED-forlygter og Fords specialudviklede, selv-oppustelige sikkerhedsseler er andre features, som skal løfte Mondeo-arven frem mod næste jubilæum.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation