Jyderne kommer billigere over Storebælt

Opel Corsa Limited

Det er ingen nyhed, at biludlejningsselskaberne allerede har næsten udsolgt af lejebiler i julen. Men efterspørgslen fra de panikramte danskere, der endnu ikke har sikret sig juletransporten, er stadig massiv, og derfor distribuerer Budget Biludlejning nu de sidste ledige biler rundt i landet, hvor de gør mest gavn.

Desperationen efter lejebiler er størst på Sjælland, så derfor tilbydes de jyske kunder nu at transportere Budgets biler østpå med besparelser på helt op til 1.500 kr.

“Vi kunne sagtens selv flytte de sidste ledige lejebiler til Sjælland, men vi vil hellere glæde jyderne og give dem en billig julebil”, forklarer Kasper Gjedsted, Administrerende Direktør hos Budget Biludlejning i Danmark.

Betal kun for de dage, du bruger lejebilen

For de flestes vedkommende er det største behov for lejebilen før og efter jul. I juledagene, hvor julemaden og snapsen fordøjes, står bilen sikkert stille alligevel. Og det er spild af penge at betale for en lejebil i de dage, den står stille, mens andre med transportbehov også kunne have haft glæde af den.

Derfor har Budget Biludlejning indrettet jydetilbuddet som et envejstilbud, så besparelsen opnås, når man kører envejs. Altså når man afhenter bilen i vest og afleverer den i øst før jul eller afhenter den i øst og afleverer den i vest efter jul. Man kan sagtens benytte tilbuddet begge veje, så længe man bare lader Budget Biludlejning råde over bilen i juledagene.

Tilbuddet gælder leje af både personbiler, minibusser og varevogne.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation