Kia bliver sponsor for YouTube Music Awards

Kia Niro

KIA Motors Corporation (KMC) annoncerede i dag, at koncernen skal være den eksklusive præsenterende sponsor ved den allerførste udgave af YouTube Music Awards – en hidtil uset digital musik- og underholdningsevent, som vil samle YouTube-brugere over hele verden til koncerter. Med adgang for mere en 1 mia. mennesker fra hele verden er YouTube blevet hjemsted for både anerkendte kunstnere og for næste generations musiktalenter. KIA vil være med i front ved dette banebrydende paradigme, som sætter nye standarder for music awards.

Ved YouTube Music Awards vil der være optrædener fra og samarbejde mellem en lang række kunstnere – lige fra de allerstørste navne i musikkens verden som Eminem, Lady Gaga og Arcade Fire til nogle af verdens største YouTube-stjerner.

Søndag den 3. november vil der i perioden 12-24 timer op til selve prisuddelingen blive live streamet koncertevents fra forskellige steder rundt om i verden med start i Seoul over Moskva, London og Brasilien med afslutning ved hovedeventen på Pier 36 i New York. Den internationalt orienterede og moderne medieplatform VICE, der er kendt for sin unikke stil og dækning af kultur, musik og dokumenterende journalistik vil stå for at arrangere eventen, mens den populære instruktør, manuskriptforfatter og producent Spike Jonze vil instruere eventen.

Nomineringerne til YouTube Music Awards vil blive offentliggjort senere på måneden, og samtidig vil der åbne en periode til onlineafstemning fra brugerne, der kan stemme på deres favoritkunstnere frem til den 2. november.

I forbindelse med dette omfattende samarbejde vil KIA lancere en række interaktive og innovative aktiviteter for at skabe fantastiske, uforglemmelige og positive links mellem musikunderholdningen og KIA mærket.

“YouTube Music Awards er noget helt nyt inden for digital underholdning og musikunderholdning, og KIA er stolt over at være præsenterende sponsor ved denne event,” sagde Soon-Nam Lee, der er vice president of marketing hos KIA Motors Corporation.

“De digitale medier har spillet en central rolle i den måde, hvorpå vi interagerer med vores kunder, og med flere og flere kunder, der går online hver dag for at engagere sig, er det kun helt naturligt, at vi viser vejen med dette YouTube-sponsorat.

I løbet af de seneste år har KIA mærket opnået en markant troværdighed i det digitale underholdningsunivers ved at gøre brug af en innovativ kommunikationstilgang i onlinekommunikationen med kunderne. KIA har over 250 globale og lokale profiler på de sociale medier, der når ud til ca. 1,4 mia. mennesker, som fører over 300.000 KIA relaterede dialoger om dagen i form af kommentarer, delinger, postings og nævnelser.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation