KIA donerer 3 biler til Knæk Cancer kampagnen

KIA pro ceed GT

Sidste år samlede danskerne godt 102 millioner kroner ind til Knæk Cancer, og I år håber KIA, med en donation på tre biler til det store indsamlingsshow på lørdag, at kunne bidrage til den vigtige sag, så resultatet bliver endnu bedre.

For andet år i træk er Kræftens Bekæmpelse og TV2 sammen om at knække cancer i uge 43. Denne uge sætter TV2 i en række programmer fokus på kræft, og det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV2 lørdag aften den 26. oktober, hvor man bl.a. ved at sende en sms med teksten ”KIA” til 1234 bidrager med 150 kr. Samtidig deltager man i konkurrencen om en helt ny KIA.

Følgende biler er med i udtrækningen:

  • 1 x Kia Rio 1.2 Active i Wendy Brown
  • 1 x Kia cee’d Pro 1.4 Limited i Casa White
  • 1 x Kia cee’d 1.6 Premium CRDI SW i sort

”Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Derfor er det en sag der vedrører os alle. Hos KIA håber vi, at kunne være med til at skabe synlighed for Knæk Cancer kampagnen, og at rigtig mange danskere igen i år vil bidrage til den vigtige sag”, udtaler Lene Mejdal Iversen PR koordinator hos KIA Import Danmark AS.

Ud over donationen af de tre KIA biler til det store indsamlingsshow, har KIA startet deres egen indsamling under overskriften ”Let’s race some money”.

Som det dobbelttydede navn antyder, tager indsamlingen udgangspunkt i et simplificeret bilspil https://apps.facebook.com/kia_game_page, hvor man skal køre en KIA cee’d GT, og stoppe ud for et beløb mellem 10,- og 50,- kr. Det beløb bilen stopper ved, donerer KIA til Knæk Cancer indsamlingen.

Knæk Cancer kampagnen bakkes også op lokalt, hvor KIA forhandleren samler ind i traditionelle indsamlingsbøsser, og med bannere etc. skaber synlighed for Knæk Cancer indsamlingen.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation