KIA går all in i kampen mod cancer

Kia Optima

KIA går all in i kampen mod cancer i forbindelse med Knæk Cancer kampagnen 2013. Knæk Cancer er et samarbejde mellem TV2 og Kræftens Bekæmpelse, hvor TV2 dedikerer hele uge 43 til at indsamle så mange penge som muligt til en række projekter inden for forskning og forebyggelse af cancer.

I en lang række programmer på TV 2 sættes der i uge 43 fokus på kræften, og det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2 lørdag aften den 26. oktober, hvor man ved at donere via sms blandt andet kan deltage i konkurrencen om 3 KIA biler.

Sidste år samlede danskerne godt 102 mil. kr. ind til Knæk Cancer, og I år håber KIA på at kunne bidrage til den vigtige sag, så resultatet bliver endnu bedre i år.

Ud over donationen af de tre KIA biler til det store indsamlingsshow, lancerer KIA deres egen indsamlingskampagne under overskriften ”Let’s race some money”.

Som det dobbelttydede navn antyder, tager kampagnen udgangspunkt i et simplificeret bilspil via facebook https://apps.facebook.com/kia_game_page, hvor man skal køre en KIA cee’d GT, og stoppe ud for et beløb mellem 10,- og 50,- kr. Det beløb bilen stopper ved, donerer KIA til Knæk Cancer indsamlingen. Spillet vil blive aktiveret via online bannere, så rigtig mange forhåbentlig vil spille med om KIAs donation.

”Vi håber, at KIA med spillet kan skabe synlighed for Knæk Cancer kampagnen, og at rigtig mange danskere igen i år vil bidrage til den vigtige sag”, udtaler Lene Mejdal Iversen PR koordinator hos KIA Import Danmark AS.

Knæk Cancer kampagnen bakkes også op lokalt, hvor KIA forhandleren samler ind i traditionelle indsamlingsbøsser, og med bannere etc. skaber synlighed for Knæk Cancer indsamlingen og KIAs eget online tiltag.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation