KIA Pro Ceed GT på Copenhagen Historic Grand Prix

KIA pro ceed GT

3-dørs varianten af den helt nye højtydende GT model fra KIA kan opleves i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj den 3. – 4. august. KIA pro_cee’d GT er navnet, og den lanceres officielt hos de danske forhandlere den 24. – 25. august. Allerede ved Copenhagen Historic Grand Prix vil bilen være udstillet, og samtidig kan den opleves som banevogn under selve løbet.

Kia Ceed GT modellen er udstyret med en ny version af KIAs 1,6-liters GDI turbo motor og en 6-trins manuel gearkasse. De 204 HK og et moment på 265 Nm leverer en topfart på 230 km/t og en acceleration fra 0 – 100 på 7,7 sekunder.

Kia Pro Ceed GT-modellen har fået nye frontgitre og lygteklynger, dybere kofangere, juvel-lignende fire-punkts LED-kørelys, nye tågelygter, aktive xenon lygter, dual-udstødningsrør, specielle GT 18-tommer alufælge, iøjnefaldende røde bremsekalibre og GT skørter i siderne.

Indvendigt er Kia Pro Ceed GT-modellen udstyret med Recaro-sportssæder i sort læder, alupedaler, læderindtræk, specielt GT læderrat / gearknop, tonede ruder og et racerbil-inspireret TFT supervision cluster, der viser moment og turbo tryk.

Naturligvis er Kia Pro Ceed GT’en udstyret med alt i sikkerhedsudstyr – 6 airbags, ECS, BAS, HAC, VSM, ABS, ESS,.

Samtidig er modellen spækket med komfortdetaljer – 2-zonet klimaanlæg med køling i handskerum, ventilation i bag, sædevarme, varme i rattet, ratbetjent fartpilot med speed limiter, smart key nøglefri start/stop, regnsensor, elektronisk nedblændeligt bakspejl, kabinevarmer, el-indklappelige sidespejle, parkeringssensor og en 7 tommers touch skærm som indeholder bl.a. audio system, bluetooth, dæktryksmåler og bakkamera/bakalarm.

Alt dette for kr. 349.999,- i 3-dørs varianten, og kr. 15.000,- mere hvis man venter på den 5-dørs Kia cee’d GT som forventes til Danmark primo oktober. Pro_cee’d GT fås også som van til kr. 199.999,-

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation