KIA Sportage og Optima vinder iF Design award

KIA Motors blev dobbelt vinder ved offentliggørelsen af vinderne af iF product design award 2011, hvor mærket vandt den prestigefyldte designpris for den helt nye Sportage i segmentet for kompakte SUV’er og den helt nye Optima sedan i D-segmentet. Foruden designets kvalitet vurderer juryen også en række andre kriterier, som omfatter den håndværksmæssige kvalitet, innovationsniveauet, miljøvenligheden, ergonomien og sikkerheden. I år var et af de vigtigste fokusområder deltagernes mærkeimage.

“Disse nye priser til de helt nye KIA Sportage og Optima er et tydeligt bevis på de enestående fremskridt, KIA har gjort med at revolutionere stylingen af vores modeller”, udtalte Tae-Hyun Oh, som er Senior VP & COO hos KIA Motors Corporation. “Ledelsens globale fokus på design siden midten af 2000-tallet giver nu tydelige resultater, og i kombination med vores bilers hurtigt øgede kvalitet forbedres KIA’s image takket være det imponerende designarbejde, som udføres af vores designerteams rundt om i verden under ledelse af chefdesigner Peter Schreyer”.

 

Siden starten i 1953 har den årlige iF product design award været en af verdens vigtigste priser for fremragende design. Prisen stammer fra udstillingen Die gute Industrieform (godt industrielt design), som var en del af messen i Hannover, og den er nu en af verdens største konkurrencer inden for design. I forbindelse med iF product design award 2011 modtog organisationen 2.756 tilmeldinger fra 43 lande og for produkter i 16 kategorier. KIA Sportage og KIA Optima vandt i kategorien “design i transportbranchen”.

                                                                                                 

Den officielle ceremoni med tildelingen af iF product design award finder sted den 1. marts 2011 på første dag af CeBIT (verdens største messe for digitale IT- og telekommunikationsløsninger til private og erhvervslivet). På denne dag åbner desuden en specialudstilling med de prisbelønnede produkter i messecentret i Hannover. Udstillingen fortsætter indtil august 2011, og der ventes flere hundredetusinde besøgende.

Den prisvindende 3. generation af KIA Sportage markerer en dramatisk ændring i designretningen for den kompakte SUV. Med KIA’s nye, visuelle dynamik kombinerer den nye Sportage elegant de vigtigste funktioner fra en SUV – høj siddeposition, øget følelse af sikkerhed og øget frihøjde – og det hele er pakket ind i et smart storbydesign med verdensomspændende appeal. Det vigtigste designelement, som giver den nye Sportage sit målbevidste udseende, er forholdet mellem de høje skulderlinjer og de smalle ruder. “Vi har skabt en bil, hvor forholdet mellem metal og glas er som på en sportsvogn, forklarer Peter Schreyer, som er chefdesigner hos KIA. Den følelse af sikkerhed og beskyttelse, som designet giver, bakkes op af hårde facts: Den nye Sportage opnåede 5 stjerner, som er den højest mulige score, i Euro NCAP-kollisionstesten – samme fremragende resultat, som alle nye KIA modeller har opnået siden 2007.

Den dynamiske og flotte KIA Optima, som blev introduceret på Paris Motor Show i 2010, har solgt rigtig godt i flere lande. På det koreanske hjemmemarked indtog den sportslige sedan som den første KIA nogensinde straks topplaceringen i D-segmentet. KIA Optima er en helt ny bil med det, som Peter Schreyer kalder “dristig, atletisk og visuel sportslig energi”.

Og det er ikke de første store designpriser, som KIA har vundet. Sidste år vandt KIA Venga både iF designprisen og red dot-prisen, mens KIA Soul også vandt red dot-prisen.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation