Lejebil er billigere end toget

Ford Ka

Trods billigbilletter og rabatordninger hos DSB er fabriksnye lejebiler oftest langt billigere end toget, hvis man skal på tværs af landet. Mange danskere ryster i tegnebogen, når snakken falder på billeje i Danmark. Men det er der ingen grund til, for ofte er det faktisk billigere at leje en bil end at tage toget fra den ene ende af landet til den anden.

Hos Budget Biludlejning mærker man i stigende grad, at danskerne har fået øjnene op for besparelserne ved den fleksible transportform. Budget Biludlejning, der er en af prisbaskerne inden for biludlejningsbranchen, har længe haft et forspring på prisen i forhold til DSB. Det forspring forøger de nu yderligere ved at tilbyde deres kunder at leje bil med ubegrænset kilometerforbrug i løbet af efteråret. Det betyder, at man kan køre lige så langt, man vil, uden at skulle betale for “overkørte” kilometer, hvilket ellers er udbredt på det danske marked for biludlejning.

“Hos Budget er vi konstant på forkant og tilpasser løbende vores produkter til efterspørgslen på markedet, og jeg er overbevist om, at billeje med fri kilometer vil tiltale de mange danskere, der vil rejse i nye biler til en pris, der er lavere end DSB’s,” udtaler Kasper Gjedsted, Administrerende Direktør for Budget Biludlejning i Danmark.

DSB er 1.000 kr. dyrere end udlejningsbilen

Med efterårets tiltag gør Budget Biludlejning det endnu mere attraktivt for danskerne at vælge billeje frem for offentlig transport, uanset om lejebilen skal bruges til business eller leisure. Og rejser man bare 2 personer sammen, er der hurtigt mange penge at spare.

Kræver jobbet for eksempel, at to kolleger tilbringer en dag på den anden side af Storebælt, kan turen samlet set gøres knap 500 kr. billigere i lejebil fra Budget Biludlejning end med toget, når alle ekstraudgifter medregnes. Og i lejebilen kan man køre lige til døren.

Det samme billede gør sig gældende i fritiden. Skal 4 personer f.eks. fra Aarhus til København på en forlænget weekend, kan man leje en stationcar med god plads til både ben og baggage for bare 1.664 kr. hos Budget. Samme rejse med tog kan gøres for ned til 2.112 kr., hvis man ellers bestiller i god tid og fravælger rejsetider midt om natten. Men hvis turen planlægges senere, end man når at sikre sig billigbilletterne, bliver prisen en helt anden. Dertil kommer også udgifter til bus, tog og metro i løbet af weekenden.

Lejebilens pris skal naturligvis også tillægges både brændstof og brobillet, men løsningen er stadig 1.000 kr. billigere end togrejsen og langt mere fleksibel.

Eksempler på returpriser mellem København og Århus:

2 personer, 1 dag*:
Tog
Standardbilletter 1.616 kr.
Taxa 200 kr.
Pris for tog i alt: 1.816 kr.

Bil
Billeje 500 kr.
Brændstof 320 kr.
Brobillet 470 kr.
Pris for lejebil i alt: 1.290 kr.

4 personer, 3 dage**:
Tog
Standardbilletter 3.232 kr.
Øvrig transport 400 kr.
Pris for tog i alt: 3.632 kr.

Bil
Billeje 1.664 kr.
Brændstof 530 kr.
Brobillet 470 kr.
Pris for lejebil i alt: 2.664 kr.

Hos Budget Biludlejning er man glad for at kunne tilbyde danskerne den mest fleksible rejseform til den laveste pris:

“Vores kunder sætter stor pris på den fleksibilitet, som en lejebil giver. I lejebilen slipper man for fremmede menneskers snorken og højlydte mobilsamtaler, man er ikke afhængig af skæve afgangstidspunkter, og man har konstant et transportmiddel lige ved hånden,” understreger Kasper Gjedsted.

Budget Biludlejning tilbyder leje af bil med ubegrænset kilometerforbrug i Danmark fra 309 kr. om dagen i perioden 1. september – 15. december 2013.

Beregningerne er foretaget af Budget Biludlejning den 2/9.

* Prissøgningen for 1-dags turen er foretaget for den 10/9.
**Prissøgningen for 3-dages turen tager udgangspunkt i de bedste, tilgængelige priser for afrejse den 13/9 og retur den 16/9.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation