Lejebil er nu billigere end toget til Odense

Ford Ka

Så stiger priserne på togbilletter igen. Det nyder man godt af hos Budget Biludlejning, hvor de billigere lejebiler tiltrækker stadig flere togrejsende. Togpriserne stiger igen i år, når DSB og Arriva den 19. januar, trods et forventet milliardoverskud, hæver billetpriserne med gennemsnitligt 1,3%.

Ifølge DSB’s eget priseksempel kommer en enkeltbillet mellem Odense og København således til at koste 274 kr. Dertil kommer en pladsbillet på 30 kr. Så skal man f.eks. 4 personer af sted og tilbage igen, løber regnestykket op i 2.432 kr.
For kun 1.119 kr. kan man derimod leje en mindre bil i 4 dage hos Budget Biludlejning. Dertil kommer 470 kr. til returbilletten over Storebælt samt ca. 200 kr. til brændstof for turen frem og tilbage mellem Odense og København, så den samlede besparelse løber op i ca. 640 kr. Og med lejebilen har man modsat toget bl.a. de ekstra fordele, at man kan køre lige til døren uden at skifte transportmiddel undervejs, og at man selv bestemmer rejsetidspunktet.

Hos Budget Biludlejning har man igennem længere tid set en klar tendens til, at danskere, der rejser uregelmæssigt, som f.eks. forretningsfolk på endagsrejser eller fritidsrejsende på weekendture, vælger lejebilen frem for toget.

“Med de seneste års stigende billetpriser har danskerne for alvor åbnet øjnene for billeje som alternativ til offentlig transport. Den lavere pris er i første omgang uden tvivl en afgørende faktor, men den større fleksibilitet og frihed ved en udlejningsbil gør, at vi kan se en klar stigning i antallet af togrejsende, der vælger bilen i stedet,” forklarer Kasper Gjedsted, Administrerende Direktør hos Budget Biludlejning i Danmark.

*Prisberegningen for lejebilen er foretaget den 13/1 og tager udgangspunkt i de bedste, tilgængelige priser for billeje den 20-24/1 og de på det tidspunkt gældende bro- og brændstofpriser.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation