Manchester United spillerne kører Chevrolet

Manchester United Chevrolet

Det var en dag med stor forventning og spænding, da Manchester Uniteds spillere modtog nøglerne til deres nye Chevrolet biler. Overdragelsen er en del af Chevrolets sponsoraftale med klubben. Chevrolet blev officiel bilpartner i 2012. Fra 2014 vil Chevrolet ligeledes være Uniteds hovedsponsor.

Overdragelsen af bilerne skete på Carrington, holdets officielle træningsanlæg, og der var stor begejstring og entusiasme hos spillerne. Hvilke biler spillerne valgte, var præget af deres behov og livsstil. Indtil videre er 35 biler overdraget og kun et par stykker mangler. Chevrolet Captiva viste sig at være blandt de mest populære, og blandt dem der valgte de 7 sæder var Robin van Persie, David de Gea og Ryan Giggs.

Naturligvis var både Chevrolet Corvette og Chevrolet Camaro efterspurgt. Blandt de spillere der valgte at udleve drengedrømmen var Wayne Rooney og Javier Hernandes. Corvette racerkøreren Oliver Gavin var tilstede med tips til kørsel og sikkerhed.

Førsteholdstræneren Rene Meulensteen valgte en Grå Chevrolet Camaro. Et valg som Alex Ferguson har været med til at påvirke, eftersom han ofte kører med Rene. Alex Ferguson valgte selv en Chevrolet Volt.

“Vores Chevrolet portefølje har givet Manchester Uniteds spillere og team et bredt udvalg, så der er rig mulighed for at vælge netop den bil, der passer til deres livsstil som f.eks. Captiva, El-bilen Volt eller de ikoniske racerbiler Camaro og Corvette” siger Susan Docherty, Direktør for Chevrolet Europa. “Det er dejligt at se, at Manchester United nu er i førersædet – både med hensyn til ligaen og vores biler.”

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation