Mercedes-Benz Concept Style Coupe

Mercedes-Benz Concept Style Coupe er den seneste konceptbil fra Mercedes-Benz. Konceptbilen giver et billede af, hvordan fremtidens bildesign fra den tyske bilproducent tager sig ud. Da Odense Internationale Film Festival, OFF, løb af stablen i august kunne festival-gæsterne se den nye Mercedes-Benz.

Samarbejdet bestod bl.a. i at de to partnere har produceret en række kortfilm, som havde præmiere ved åbningen af festivalen. Kortfilmene er små portrætter af musiker Kim Kix, filminstruktør Michael Noer og designer Stine Goya. I filmene indgår også en række klassiske Mercedes-modeller.

Baggrunden for samarbejdet forklarer kommunikationschef hos Mercedes-Benz, Lars van het Erve, således:

Hos Mercedes-Benz har vi en stolt tradition for grundigt håndværk, vi går forrest i udviklingen inden for bilproduktion og vi søger at overraske vores kunder ved konstant at gå nye veje. Også i mødet med mennesker. Vi har et klart værdifællesskab med OFF i netop vores holdninger til kvalitet, tradition og fremsyn, og ikke mindst, hvordan man får dette til at blive levende. I biler eller i billeder”.

Festivalleder for OFF, Birgitte Weinberger fortæller, at der helt fra starten var enighed om, at samarbejdet ikke skulle bestå i det forventelige og forudsigelige med logoer over det hele og en klassisk biludstilling. “Oplevelsen som vores festivalgæster søger på OFF har været vores fokus. Integration, integritet og nærvær har været vores midler i og målsætninger for samarbejdet. Og vi synes, at vi er lykkedes med det hele. Nu glæder vi os bare til at sætte billede og lyd på”.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation