Mere sport og råstyrke til den klassiske Fiat 500

Fiat 500

Danskerne har virkelig taget den ikoniske livsstilsbil Fiat 500 til sig. Nu lancerer den italienske bilproducent et nyt opdateret modelprogram af den charmerende designklassiker som blandt andet byder på en ny stærk motor.

 

Fiat præsenterer et helt nyt Fiat 500 modelprogram. Det elegante, italienske design samt charmen og komforten, der har gjort Fiat 500 til en ikonisk bil i det danske bybillede, er bevaret. Til gengæld byder de nye modeller på masser af opgraderinger – både hvad angår motorer, interiør, farver, teknologi og brændstoføkonomi.

 

”Vi har altid været utrolig stolte af Fiat 500, der siden 1950’erne har rodfæstet sig som et historisk design-ikon, og vi er derfor rigtig glade at kunne præsentere den velkendte Fiat 500 i en opdateret udgave samt en ny sportslig udgave på det danske marked. De runde former og det klassiske retrolook er tilsat en god portion fornyet styrke og lækre design-detaljer både ud- og indvendigt, som vi håber vil vække begejstring hos Fiat 500-fans landet over,” siger Steffen Holm, pressechef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.

 

Sport og komfort i skøn forening

På motorfronten får de nye Fiat 500 opdaterede udgaver af TwinAir-motorerne, der alle har det brændstofbesparende Start&Stop system som standard. Alle motorerne har nu en ny type svinghjul, som reducerer vibrationer til gavn for køreglæden og komforten. Det sportslige islæt markeres særligt i den nye Fiat 500 S, der med inspiration fra den enestående sportsvogn Alfa Romeo 4C har fået helt nye instrumenter, som nu er en LCD skærm i farver samt en sportsknap, der med et enkelt tryk giver hurtigere respons på

speederen, højere ydelse, mindre hjælp fra servostyringen, og som ændrer udseendet på instrumenteringen, alt sammen med til at understrege den sportslige fornemmelse. Med sportsknappen aktiveret har man hele 105 hk og 145 nm til rådighed.

Strømlinet retrodesign i nye farver

Generelt er Fiat 500 modelprogrammet opdateret med en række lækre detaljer og finesser både ind- og udvendig. Der er tre nye farver, nemlig den moderigtige mintgrønne Verde Latte-menta, den perlemorsfarvede Bianco Ghiaccio og den azurblå Azzurro Italia, der leverer ny charme og attitude til Fiat 500. Indvendigt er der kælet for detaljerne med nye lækre indtræk i retro-design.

 

På udstyrssiden byder de nye modeller på blandt andet aircondition, el-ruder, splitbagsæde, 7 airbags, fjernbetjent centrallås og ESC som standard. Der introduceres også en ny version kaldet PopStar som yderligere byder på 15” alu-fælge, krompakke og parkeringssensor for en beskeden merpris.

 

Privatleasing er fortsat meget populært

De nye opdaterede Fiat 500-modeller er en oplagt mulighed for dem, som længe har haft et godt øje til den populære livsstilsbil. Med privatleasing har de fleste råd til den nye, opgraderede klassiker fra 1.995,- kr. pr. måned med en førstegangsydelse på blot 4.295 kr. inkl. alle etableringsomkostninger.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation