Nissans nismo-legende fortsætter i Nissan Juke Nismo RS

Nissan Juke Nismo RS

På dette års biludstilling i Geneve gives der et smugkig på flagskibet i den nye Juke-modelrække, nismo RS, der følger i sporene på flagskibet Nissan GT-R-nismo. Den nye Nissan Juke nismo RS er skabt på grundlag af den eksisterende og særdeles populære Nissan Juke nismo. Med ekstra kræfter, en mere præcis undervogn, kraftigere bremser og mere udstyr er der skabt en ekstrem version af den storsælgende kompakte crossover.

 Som alle andre nismo-modeller er RS-modellens design, aerodynamik og konstruktion inspireret af motorsporten, og den kan som gadebil således levere præstationer og køreegenskaber som en racerbil.

 “Nissan Juke nismo tegner sig allerede for tre procent af alt salg af Juke i Europa, så entusiasternes ønske om mere ydelse er klart til stede. Og det er lige præcis det, den nye nismo RS-version kan tilbyde. Dermed cementerer den nismos ry som grundlægger af præstationerne i den digitale verden,” sagde Guillaume Cartier, Senior Vice President, Sales and Marketing, for Nissan i Europa.

 Nismo RS’s avancerede 1,6-liters DIG-T-motor nyder godt af nismos store erfaring inden for international motorsport og er blevet fintunet til at øge ydelsen fra 200 hk til 218 hk, mens drejningsmomentet i versioner med forhjulstræk/manual gearkasse er øget fra et allerede højt niveau på 250 Nm til 280 Nm. For at sikre, at undervognen kan overføre det ekstra drejningsmoment til vejen, nyder 2WD-modeller også godt af et mekanisk begrænset spærredifferentiale til de trækkende forhjul.

Begrænset spærredifferentiale er ikke nødvendigt i versioner med firehjulstræk, der har torque vectoring, Nissans Xtronic-gearkasse og et drejningsmomentet på 250 Nm. Som standardudstyr har Xtronic-modeller nu skiftekontakter på rattet til betjening af den 8-trins manuelle gearskiftefunktion.

Af øvrige forbedringer med relation til motorens øgede præstationer kan nævnes strategisk forstærkning af karrosseriet med henblik på at øge vridningsstabiliteten yderligere, mens bremserne er blevet forbedret for at modvirke aftagning endnu bedre, når de belastes kraftigt i længere tid. Størrelsen på forreste bremseskiver er øget fra 296 mm til 320 mm, mens de bageste bremseskiver nu er ventilerede. En ændret opsætning af fjedre og støddæmpere fuldender ændringerne af undervognen.

Nye Juke nismo RS adskiller sig med røde bremsekalibre og diskrete RS-logoer foran og bagpå. Inde i kabinen er der placeret et RS-logo i omdrejningstælleren og instrumentpanelet er indhyllet i ruskind. Det hele fuldendes med en usædvanlig vandprintdetalje på gearknoppen/skiftekontakterne og på midterkonsollen.

Som ekstraudstyr til RS-versionen kan man blandt andet få særlige skålformede Recaro-sportssæder, xenonforlygter, Nissans Around View Monitor og Safety Shield. Sidstnævnte omfatter vognbaneassistent, advarsel om biler i den blinde vinkel og Moving Object Detection, der kommer med optiske og akustiske advarsler, så man kan undgå potentielle kollisioner.

Juke nismo RS fås i tre udvendige lakfarver – White Pearl, Black Metallic og Silver Grey – og i en enkelt skræddersyet interiørfarve til nismo-kabinen: en overvejende sort farve.

Nismo RS’s aerodynamiske ydre har lavere kofangere foran og bagpå, bredere skærme og sideskørter samt en mørk, krombelagt og V-formet kølergrill – komplet med Nissans nye mærkesignatur – og en bagklapspoiler, der styrer luftstrømmen. De aerodynamiske forbedringer, som er udviklet med afsæt i den erfaring, som man har høstet på racerbanen, reducerer opdriften forrest og bagest uden at øge luftmodstanden.

Nismos udvendige design omfatter røde sidespejlskapper og en omkringliggende stribe nederst på bilen. Billedet fuldendes med det nye LED-kørelys, som er placeret i det nederste luftindtag forrest på bilen, mens iøjnefaldende 18″ alufælge fremhæver den nye Jukes markante udtryk.

Nismo-ændringerne fortsætter i kabinen med sportsligt rat, pedaler, instrumenter, gearknop og dørbeklædninger. Særlige nismo sportssæder med indtræk i ruskind med røde syninger giver ekstra støtte og komfort i sving.

Nismo RS nyder også godt af en række yderligere ændringer, som er introduceret i hele Juke-modelrækken. De mest iøjnefaldende udvendige ændringer omfatter blandt andet nydesignede øverste lygter, ændrede boomerangformede baglygter og sidespejle med integreret LED-blinklys.

Til trods for sit kraftpotentiale er Juke nismo stadig praktisk. F.eks. så nyder 2WD-versionerne nu godt af 40 procent ekstra lasteevne takket være et mindre redesign af bagagerummet. Og en bagagerumsbund, der kan justeres i to trin, og bagsæder, der kan klappes fladt ned, gør pladsen endnu mere fleksibel.

“Den nye Juke nismo RS er 100 % i overensstemmelse med nismos værdisæt – nemlig at give en øjeblikkelig følelse af bilens ydeevne i et førsteklasses design, der er inspireret af vores motorsportsaktiviteter. Resultatet er medrivende, begejstrende og tilgængeligt,” udtalte Guillaume Cartier, Senior Vice President, Sales and Marketing, for Nissan i Europa.

Der vil komme yderligere detaljer vedr. den nye Juke nismo RS senere i år.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation