Ny Mercedes Atego på vej

Mercedes-Benz Atego

Til foråret begynder salget af Mercedes-Benz Atego i en helt ny version. Med denne nye distributionsbil har Mercedes-Benz fornyet det meste af sit lastbilsprogram på to år. Den nye Atego har Euro VI-motorer med op til 5 procent lavere brændstofforbrug end de tilsvarende forgængere. Desuden bliver stabilitetskontrol standard på alle 4×2 udgaver af den nye Atego.

Mercedes-Benz Atego er Europas mest solgte lastbil i klassen 6,5 til 16 tons. Den nye version præsenterer en ny drivlinje, helt ny motorteknologi og en nydesignet kabine og førerhus.

Totalt set vil Atego blive solgt med syv forskellige Euro VI-motorer fra 5,1 liter og 115kW(156 HK) til 7,7 liter og 220 KW (299 HK). Brændstofforbruget sænkes med op til fem procent sammenlignet med dagens motorer, og for nogle af motorerne forlænges serviceintervallerne.

Transmissionen udgøres af PowerShift 3 skifteautomatik med seks eller otte trin, eller af manuelle gearkasser med seks eller ni gear. Atego-varianter fra og med 9,5 tons totalvægt er som standard forsynet med en to-trins motorbremse. Magnetretarder fås som tilvalg på visse modeller, mens skivebremser hele vejen rundt er standard på alle varianter.

Det nye design betyder, at Atego nu får samme formsprog som Actros, Antos og den nyligt lancerede Arocs.

Atego får premiere på lastbilsmessen i Birmingham og på Bauma i München. Den nye Atego kommer til salg på det danske marked fra den 1. maj

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation