Ny Peugeot-forhandler i Ballerup

Peugeot 208 kampagne

Hos bilforhandleren Andersen & Martini ser man lyst på fremtiden. Faktisk så lyst, at man har valgt at udvide sortimentet og åbne en helt ny afdeling med salg af det populære franske mærke Peugeot.

”Dette tiltag er et led i vores strategi om at udvide forretningen”, siger Andersen & Martinis adm. direktør Peter Hansen. ”Vi forventer os rigtig meget af vores nyåbnede afdeling, som udelukkende kommer til at forhandle Peugeot – og af samme årsag har vi også ansat en yderst erfaren og kompetent mand i form af Arne Holm, til at vare- tage den daglige ledelse.”

Arne Holm kommer fra forhandleren Tangholm, hvor han var den ene af to med- stiftere af virksomheden tilbage i 1998. Arne vil hos Andersen & Martini fungere som både Brand Manager på Peugeot og som salgskonsulent.

Den nye Peugeot-afdeling i Ballerup bliver nabo til Opel- og Kia-forhandleren i nr. 17, som også er ejet og drevet af Andersen & Martini. Det betyder, at det eksisterende autoriserede værksted, der i dag servicerer Opel og Kia, fremover også vil kunne servicere Peugeot-kunder på kyndig vis. Endvidere vil Andersen & Martinis store skadecenter i Greve fremover også tage imod Peugeot-kunder.

Ved overtagelsen af den nye ejendom, vil Andersen & Martini med sine 12.000 kvm. store grund i Ballerup Bilby, fremover blive en endnu større spiller i Storkøbenhavn end hidtil. Og forventningerne er også høje hos den mangeårige virksomhed.

”Det bliver et rigtig spændende år, vi går i møde. Og vi glæder os utrolig meget til at komme i gang med det nye mærke og byde kunderne indenfor i de nye omgivelser,” udtaler en stolt Peter Hansen.

For at sikre fuld fokus på de eksisterende mærker såvel som det nye, kommer Peugeot-afdelingen rent forretningsmæssigt til at ligge i et separat datterselskab med dedikerede Peugeot-folk.

Stor åbningsfest 2. Påskedag

Den nye Peugeot-afdeling holder officielt sin ”Åbningsfest” 2. Påskedag fra kl. 11-16 (mandag den 1. april). I den anledning vil der naturligvis være masser af konkurrencer og aktiviteter for de mange besøgende, heriblandt pølsevogn til de sultne, muligheden for at vinde en familiebil i en uge, og selvfølgelig rigeligt med ekstra gode tilbud i både salgsafdelingen og på værkstedet.

”Det bliver spændende at møde en masse nye kunder, og få lov at åbne afdelingen med en brag af en fest”, siger Arne Holm, der lover altid at have butikken bugnende med gode tilbud på nye og brugte biler.

Og allerede nu, er der god grund til at lægge vejen forbi den nye afdeling på Tempo- vej. Registrerer man sig som Peugeot-kunde på værkstedet senest den 2. april, kan man nemlig nyde godt af ekstra store rabatter på sin første værkstedsregning hos Andersen & Martini. Men også ved køb af ny bil, er der lige nu mange penge at spare.

”Nu skal vi i gang og for alvor få løven ud og brøle i Ballerup og omegn”, smiler Arne med skjult henvisning til Peugeots kendte logo.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation