Ny Volkswagen Golf TDI BlueMotion kører 31,3 km/l

Volkswagen Golf GTD

Volkswagen introducerer tredje generation af Golf TDI BlueMotion, der er 15% mere brændstoføkonomisk end forgængeren og sætter ny standard i klassen ved at kunne kører op til 31,3 km/l

Volkswagen Golf TDI BlueMotion har siden introduktionen af den første tilbage i 2007 været en af verdens mest brændstoføkonomiske biler. Nu står tredje generation Golf TDI BlueMotion klar, og takket være en stribe af innovative løsninger og er brændstofforbruget reduceret markant i forhold til forgængeren. Og det lave forbrug i en Golf TDI Bluemotion er vel og mærket opnået, uden at du går på kompromis med den velkendte køreglæde og de øvrige kvaliteter, der kendetegner en Golf 7.

Sparsommelig, men spurtstærk

Det imponerende lave forbrug i den nye Volkswagen Golf TDI BlueMotion er opnået via optimeret aerodynamik og en række innovative tekniske løsninger, hvoraf nogle er at finde i den optimerede 1,6-liters-TDI-dieselmotor. Den 16-ventilede commonrail-dieselmotor har direkte indsprøjtning og er af den nye generation EA288-motorserie. Blandt nogle af de modifikationer, der har medvirket til at sænke dieselmotorens forbrug, kan nævnes en reducering af intern friktion i motoren og et innovativt termostyringssystem, der forkorter opvarmningsfasen. Udover dette bidrager en to-trins oliepumpe, en cylindertryksensor, en vandpumpe og en vandkølet ladeluftskøler integreret i indsugningsmanifolden også til at reducere forbruget.

Volkswagen Golf TDI BlueMotion er desuden udstyret med en 6-trins manuel gearkasse med højere udveksling, og en oxidationskatalysator, dieselpartikelfilter samt en NOx-katalysator gør udstødningen renere.

Motoren i Volkswagen Golf TDI BlueMotion er optimeret med henblik på at opnå et ekstremt lavt forbrug, men du går ikke på kompromis med motorkraft af den grund. TDI-dieselmotoren yder 110 hk og det maksimale drejningsmoment på 250 Nm allerede er til rådighed fra 1.500 o/min, og op 2.750 o/min. Det gør en Golf TDI BlueMotion i stand til at nå 100 km/t på blot 10,5 sek. og ramme en topfart på 200 km/t.

Mere vindglat

En Golf 7 er i standard-versionen 10% mere aerodynamisk end en Golf 6, alligevel er aerodynamikken på Bluemotion-versionen yderligere optimeret bidrager det til lave brændstofforbrug. Ligesom på forgængeren er karrosseriet også denne gang sænket med 15 mm, kølelufttilførelsen er optimeret, så kølergrillen er delvist tillukket og mere aerodynamisk, bunden er mere vindglat takket være ekstra afdækning, og den er udstyret med en tagspoiler, der er større og har sorte plastikelementer ned langs siderne af bagruden – ligesom på Golf GTI. Udover denne specielle tagspoiler, kan BlueMotion-versionen kendes på BlueMotion-logoer på forskærme og bagklap, og er den udstyret med xenon-forlygter, bærer den en blå stribe i kølergrillen.

Volkswagen Golf TDI BlueMotion er ligeledes udstyret med dæk, der har højere dæktryk og lav rullefriktion, start-stop-automatik samt genindvinding af bremseenergi. Alle disse optimeringer og innovative tekniske løsninger betyder, at en fem-dørs Golf TDI BlueMotion er et opgivet til et forbrug på 31,3 km/l og et beskedent Co2-udslip på 85 g/km ved blandet kørsel. Med en 50-liters tank giver det en teoretisk rækkevidde på 1.562 km. Første generation af Golf TDI BlueMotion, der blev introduceret i 2007, kørte 22,2 km/l ved blandet kørsel, og da anden generation stod klar i 2009 kunne dråberne nu strækkes til 26,3 km/l. For første gang tilbydes Golf TDI BlueMotion nu også i en Variant-version, der kører 30,3 km/l og forventes introduceret ved årsskiftet.

Volkswagen Golf TDI BlueMotion er baseret på en Trendline-version og adskiller sig kun visuelt fra denne ved specifikke BlueMotion-detaljer så som en anderledes kølergrill, specielle 15” alufælge og en større tagspoiler. Volkswagen Golf TDI BlueMotion koster 278.896 kr. som tre-dørs og 289.897 kr. som fem-dørs og kan bestilles nu med levering i løbet af efteråret.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation