Ny VW Polo fra kun 139.999 kr.

Ny-Polo

Den nye Polo byder på nye motorer, opdateret design, bedre køreegenskaber og innovative sikkerheds- og infotainmentsystemer til priser fra 139.999 kr.

Volkswagen-forhandlerne slår d. 10-11 maj dørene op til introduktionen af den nye Polo.  Her vil man kunne opleve en Polo, der har fået et skarpere og mere dynamisk design, og under motorhjelmen byder den på nye 3-cylindrede 1-liters benzinmotorer, der fås med 60 eller 75 hk. Et nyt styretøj giver Polo mere præcise styreegenskaber, og køreglæden kan få endnu et hak op ad med den adaptive Sport Select-undervogn, der nu fås som option.

Interiøret i Polo er også blevet fornyet med nye farver, indtræk, en mere sportsligt udseende instrumentering og en midterkonsol, der nu som standard huser en 5” touchscreen.

Priserne for den nye Polo begynder ved 139.999 kr. for en 3-dørs 1,0 Trendline (60 hk), der er veludstyret med blandt andet Multikollisionsbremse, City Emergency Brake, træthedsregistrering og Composition Color med 5” touchscreen og Bluetooth.

Ny i modelprogrammet er Polo 1,2 TSI Fresh (90 hk) til 219.999 kr., der byder på sportslig styling ude og inde med 16” aluminiumsfælge, LED-nummerpladebelysning, sorte sidespejle, tonede baglygter, sportssæder og aluminiumspedaler.

Den sportslige Polo BlueGT kombinerer imponerende præstationer med lavt forbrug (21,3 km/l) takket være sin innovative 1,4-liters turbomotor med cylinderdeaktivering. I den nye version yder motoren 150 hk mod tidligere 140 hk, hvilket har løftet topfarten fra 210 til 220 km/t. Polo BlueGT kan fås til priser fra 244.999 kr. med 6-trins manuel gear og 269.999 kr. med 7-trins DSG-gear.

Det er ikke kun listen over standardudstyr i Polo, der blevet længere, det gælder også listen over ekstraudstyr, der omfatter en række spændende nyheder. Det gælder eksempelvis den adaptive Sport Select-undervogn til 7.498 kr., der via en knap på instrumentbordet giver føreren mulighed for at vælge mellem en komfortabel eller sportslig undervogn.  Polo kan også fås med en Adaptiv Fartpilot, der tilpasser hastigheden til forankørende biler og holder den korrekte sikkerhedsafstand. Prisen er 5.000 kr.

Volkswagen har tradition for at tilbyde nogle attraktive udstyrspakker, og den nye Polo er ingen undtagelse i den forbindelse. Her er det værd at nævne DK-smart-pakken, der omfatter Composition Media med 6,5” farve-touchscreen, stemmestyring af funktioner, Media in til iPod og Mirrorlink, der giver mulighed for at betjene Apps fra din Smartphone (kun Android).

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation