Opel Cascada kommer nu med 200hk

Opel Cascada cabriolet

Opel viser en 200 hk version af den nye Opel Cascada cabriolet på biludstillingen i Frankfurt i september.

Opels nye Cascada cabriolet kan om få måneder bestilles med en 200 hk motor. Den højere ydelse er opnået ved en videreudvikling af den nye 1,6 SIDI turbobenzinmotor, der fik premiere sammen med Opel Cascada i foråret. Ud over at hæve ydelsen med 30 hk i forhold til den nuværende version af motoren med 170 hk er drejningsmomentet forbedret fra 280 Nm til 300 Nm. Den højere ydelse er opnået ved at give 200 hk motoren en ny type stempler og ved forskellige optimeringer af indsugning og udstødning.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation