Oplev alt fra Volkswagen up!

Seat Mii

Racing Festival 2012 den 21.-22. april er en unik mulighed for at opleve sportsvogne og racerbiler på en mindst lige så unik bane midt i Valby, men det er også en mulighed for at se et spændende udvalg af Volkswagens modeller – bl.a. Volkswagen Golf R, Volkswagen Scirocco R, Volkswagen Polo GTI og, ikke mindst, den lynhurtige Scirocco FDM-racer. Den store Volkswagen-stand ligger i hjertet af tilskuerområdet og er åben begge dage fra kl. 8-18. Der er dog ingen grund til at nøjes med at kigge, for på Racing Festival kan man også købe sig til en tur i passagersædet i raceren Volkswagen Scirocco GT24 med 325 hk eller vinderbilen fra Dakar Rally 2009-11, Race Touareg.

Mens sportsvogne og racerbiler drøner forbi på banen på Vigerslev Allé i Valby, kan tilskuerne tage en pause fra langsiden og se
nærmere på et spændende udvalg af Volkswagens modeller. Standen byder på de voldsomme R-modeller Golf og Scirocco R, Polo GTI, Tiguan i det sportslige R-Line-trim, den nye up!, Volkswagen Golf Cabriolet, den nye Volkswagen CC, den nye Volkswagen Beetle, den brutale Scirocco-racer, som bruges til race events på FDM Jyllandsringen og, ikke mindst, raceren Scirocco GT24 og den ekstreme Race Touareg, som har deltaget og sejret hele tre gange i det ikoniske Dakar-rally. Standen byder også på masser af originalt tilbehør til Volkswagens modeller.

Volkswagen Golf R er med 270 hk den absolut stærkeste Volkswagen Golf, og som det er tilfældet i Volkswagen Scirocco R med 265 hk, banker Volkswagens 2-liters turbomotor med direkte indsprøjtning under hjelmen. Også Polo GTI har en særdeles kraftig motor med direkte indsprøjtning – en 1,4-liters motor med en ydelse på hele 180 hk. Men som noget unikt i bilindustrien opnås ydelsen ikke alene med turbo, men
også ved hjælp af en kompressor.
Den nye up! kan ganske vist ikke følge hverken festivalens racerbiler eller de kraftige R-modeller, men den har i kraft af lave priser (fra 89.989 kr.), sublime køreegenskaber og den sædvanlige Volkswagen-sans for kvalitet taget danskerne med storm.

Scirocco FDM-raceren ville til gengæld ikke have svært ved at føle sig hjemme på Racing Festival-banen: Den ombyggede gadebil bruges til race events på FDM Jyllandsringen, og med en lav vægt på ca. 1.050 kg skal 2-liters turbomotoren ikke flytte på ret meget.

Volkswagen-standens mest eksotiske bil er Race Touareg, som hele tre gange i træk (2009-11) var den vindende bil i det ekstremt hårde Dakar Rally, senest med den talentfulde racerkører Nasser Al-Attiyah bag rattet. Race Touareg ikke bare til pynt, for det er muligt at købe en tur i passagersædet af den ekstreme ørkenracer med dieselmotor for blot 1.200 kr.

For den beskedne sum af 600 kr. kan man få en oplevelse for livet i passagersædet af en Scirocco GT24, der bruges til deltagelse i 24-timers løbet på den notoriske Nürburgring. Scirocco GT24 er en ægte racerbil – med en ydelse fra 2-liters turbomotoren på 325 hk.

Volkswagens stand er åben under hele Racing Festival 2012 – lørdag d. 21. april og søndag d. 22. april fra kl. 8-18. Overskuddet fra Racing Festival 2012 går til Røde Kors.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation