Peugeot fejrer 10år med kampagne med 10% rabat

Peugeot 208 GTI

Peugeot skyder det nye år ind med et brag af en nytårskur og fejrer, at Peugeot er det mest købte personbilsmærke de seneste 10 år ved at give 10 % rabat på en række attraktive modeller. Peugeot-forhandlerne over hele landet lader champagnepropperne springe og byder i weekenden den 5.-6. januar ikke alene på nytårslækkerier, men forærer også en blød Peugeot-plaid til de besøgende, som på forhånd har tilmeldt sig på peugeot.dk.

Et årti på toppen

En nytårskur er ofte anledning til at kigge tilbage på året, der gik. Denne gang bladrer Peugeot yderligere et par kapitler tilbage i historiebogen og kigger 10 år tilbage. For de seneste 10 år har været helt uforglemmelige: I et helt årti har danskerne valgt en bil med en løve på fronten som deres foretrukne personbil. Siden januar 2003 har Peugeot solgt hele 154.927* personbiler og er dermed det mest købte personbilsmærke de seneste 10 år med mere end 20.000 biler foran nummer to.

Populære modeller som Peugeot 206 og Peugeot 207 har givet Peugeot en dominerende rolle i det lille segment med næsten 83.000 solgte eksemplarer, men også i mellemklassen har Peugeot indtaget en førsteplads med familiebilerne Peugeot 307 og Peugeot 308.

10 % rabat som tak for tilliden

At Peugeot har haft et helt årti med succes, kan kun tilskrives de mange loyale Peugeot-kunder, og derfor siger Peugeot tak for tilliden til sine kunder ved at afholde et brag af en nytårskur og give 10 %rabat på udvalgte modeller:

· Den rappe bybil Peugeot 107, som kører op til 23,3 km/l, fås i udstyrsvarianterne 3-dørs Access og 5-dørs Cool og Sportium til en frapris på 79.990 kr.

· Den rummelige, men stadig dynamiske Peugeot 207 SW Champion HDi med 92 hk fås nu til 179.991 kr. (førpris 199.990 kr.)

· Peugeots nyeste model, den moderne Peugeot 208, har en særlig nytårspris på 129.990 kr. (førpris 144.990 kr.) for en Champion Air udgave med den nye 68 hestes benzinmotor. Man sparer således 15.000 kr. og får oven i købet A/C med uden beregning.

· Familiebilen Peugeot 308 Champion HDi med 92 hk 5-dørs, som kører op til 26,3 km/l fås til 221.990 kr. (Førpris 221.990 kr.)

Herudover fås både Peugeot Partner Tepee 1.6 e-HDi, Peugeot 3008 Champion 1.6 HDi 112 hk, Peugeot 5008 Champion 1.6 HDi 112 hk, og Peugeot 508 SW Champion 1.6 HDi 112 hk til nytårspriser med 10 % rabat.

Alle Peugeot-forhandlere byder velkommen til nytårskuren den 5.-6. januar fra kl. 11-16 og glæder sig til at tage hul på et nyt og spændende år sammen med både eksisterende og kommende Peugeot-ejere.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation