Peugeot RCZ R – ny sportsvogn med 270hk

Peugeot RCZ R

Peugeot præsenterer meget rammende den nye Peugeot RCZ R ved Goodwood “Festival of speed” den 11.-14. juli. Peugeot RCZ R er en spicy udgave af sportscoupéen RCZ, som er udstyret med en ny 1.6 l THP motor med 270 hk og et moment på 330 Nm. Herudover har den en særlig undervogn og Torsen spærrediffenrentiale, som sikrer vejgreb på et meget højt niveau.

“Den store succes og passion, som vi har oplevet med den Peugeot RCZ, der blev udviklet af Peugeot Sport til motorsport, kunne ikke gå upåagtet hen. Derfor var det åbenlyst at tage skridtet og udvikle en serieproduceret model med endnu flere hestekræfter og endnu mere sporty performance.” Bruno Famin, Direktør for Peugeot Sport

Den meste potente serieproducerede model i Peugeots historie

Med 270 hestekræfter under motorhjelmen bliver Peugeot RCZ R den mest potente serieproducerede model i Peugeots historie. Den accelerer fra 0-100 km på mindre end 6 sekunder og har samtidig en CO-udledning på 145 g/km, hvilket placerer den blandt de mest potente, men samtidig brændstofeffektive sportscoupéer. Dette resultat er opnået ved downsizing af motoren, optimering af aerodynamikken og vægtreduktion.

“Trenden lige nu er downsizing, og vi ser det ikke kun i serieproduktion, men også indenfor motorsport. Hovedklasserne bruger en 1.6 l turbomotor – selv Formel 1 rykker over til denne type i 2014.”
Cyrille Jourdan, Teknisk chef RCZ R

Den nye 270 hk THP motor med kapacitet på blot 1.6 liter sætter power rekord i sin klasse – med næsten 170 hk pr. 1000 ccm er den blandt de bedste motorer i verden i en serieproduceret model og den overholder allerede Euro 6 normen.

Arbejdet med aerodynamikken har øget downforcen bagtil med 15 daN.m takket være en ny spoiler, som sikrer stabilitet ved høj fart uden at reducere trækket. Ønsket om at reducere vægten har styret udviklingen af specielle dele, hvilket har givet en vægtreduktion på 17 kg i forhold til den 200 hk-version af Peugeot RCZ. Med en vægt på 1280 kg har RCZ R således et vægt/effekt forhold på 4,7 kg/hk.

En eksklusiv signatur

“Hver komponent, som er designet specielt til Peugeot RCZ R, bidrager til dens dynamiske performance og understreger det rene og slanke design, som giver Peugeot RCZ dens unikke identitet.”
Pierre Paul Mattei, RCZ designchef

Peugeot RCZ R er udsmykket med matsorte buer og titanium baggrund i forlygterne. Ridehøjden er sænket med 10 mm og med brede 19″ hjul fremstår den som limet til vejen. De særlige fælge er signeret med et R i mejslet ud direkte i aluminiummet. De er specielt designede til at rumme nye større bremser og de røde bremsekalibre, der er underskrevet med Peugeot Sport.

Den store hækspoiler garanterer forbedret aerodynamik og downforce, mens den særlige diffuser bidrager til den potente bagende, der er udstyret med to forkromede udstødningsrør.

Peugeot RCZ R fås i fire forskellige farver: Moroccan Red, Nera Black, Mercury Grey og Opal White. Både udvendigt i grillen og på bagenden samt forskellige steder i kabinen findes det karakteristiske R badge, som udstreger, at her er tale om en særlig sporty model.

En dynamisk og sporty oplevelse

Peugeot RCZ R´s temperament understreges af tallene: Maksimal hastighed på 250 km/t (elektronisk begrænser) og 0-100 km/t på 5,9 sekunder.

Den lavere ridehøjde, den forbedrede aerodynamik med optimeret downforce, den særlige opsætning af undervognen med bl.a. 0,5 tommer bredere hjul og Goodyear Eagle F1 Assymmetric 235 / 40 R19 dæk bidrager alt sammen til et bemærkelsesværdigt vejgreb.

Med Torsen spærredifferentiale udnyttes det høje moment fuld ud og samtidig giver det øget stabilitet ved nedbremsning. Bremseskiverne har en diamenter på 380 mm og er 32 mm tykke. De er monteret på en speciel flance, som er gjort lettere og afstivet med riller for at medvirke til yderligere nedkøling af bremseskiverne.

“For at opnå en ydelse på 270 hk og 330 Nm i en serieproduceret motor på 1.6 liter, som samtidig skal kunne holde til sporty brug på bane, har vi været nødt til at tage nye løsninger fra motorsportens verden i brug. Peugeot Sport har alle forudsætninger for at gennemføre et sådant projekt og de komplementeres af Peugeots R&D afdeling, som har bidraget med deres erfaringer fra den industrielle side for bl.a. at sikre holdbarhed.”
Thierry Chauvet, RCZ R Drive Train Development Manager

Peugeot RCZ R er udstyret med en ny 1.6 l THP turbo benzinmotor med direkte indsprøjtning. Den har en ydelse på 270 hk ved 6000 omdrejninger og et maksimalt drejningsmoment på 330 Nm fra 1900 omdrejninger. Denne nye “EP6CDTR” motor er resultatet af en omfattende udvikling, hvor adskillige dele er blevet ændret eller udskiftet for at opnå denne præstation og samtidig kunne bruges til sporty brug uden at miste en serieproduceret motors holdbarhed. Blandt andet er motorblokken blevet forstærket ved hjælp af en særlig varmebehandling og Twin Scroll turboen er udviklet særligt med henblik på at matche de dimensioner, der er ideelle til denne brug.

De nye stempler, der er udviklet i samarbejde med MAHLE Motorsport, medvirker til et kompressionsforhold på 9,2. Stemplerne er laver af samme materialer, som anvendes i Formel 1 teknologi og er nedkølet med to oliesprøjtedyser. Plejlstængerne er designet til høje omdrejningstal og lejepanderne på plejlstængerne er fremstillet til at modstå det ekstremt høje cylindertræk. Lejepanderne er fremstillet med en polymer coating, der kan modstå højt tryk og temperatur. MAHLE tog patent på denne konstruktion i 2011 og RCZ R er den første serieproduceret model, som anvender denne teknik.

Komfort og køreglæde i hverdagen

Peugeot RCZ R er udviklet som en banebil, men kan i lige så høj grad være komfortabel og bruges civiliseret på landevejen i hverdagen. Opsætningen i drivlinen kombiner både kravene til sporty kørsel på bane og hverdagskørsel. Peugeot RCZ R tilpasser sig førerens kørestil afhængigt af trykket på speederen, og et brændstofforbrug på 15,9 km/l ved blandet kørsel gør den ligeså anvendelig udenfor banen som en inciterede sportscoupé.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation