SEAT går næsten 50 procent frem på ét år

Danskerne har fået smag for design fra Barcelona på en bund af tysk grundighed. SEAT, der gennem de seneste par år har styrket indsatsen markant i Danmark, har således øget salget med 40 procent på blot ét år. Det er især SEAT Ibiza og det nyeste skud på stammen SEAT Mii, der triller ud af forretningerne. Men interessen er også stigende for de større modeller som Seat Altea, Seat Altea XL, Seat Leon og Seat Alhambra.

De seneste to år har SEAT i Danmark oprustet bl.a. med øget fokus på kundeservice, udvidelse af forhandlernettet og et solidt udbud af modeller til attraktive priser – det gælder blandt andre Ibiza, der er kåret som den bedste lille bil i verden af det tyske Autobild. Senest er så også minibilen Mii trådt ind i SEAT-familien.

Og indsatsen har båret frugt. SEATs salg i Danmark er ifølge tal fra bilstatistik.dk vokset 48 procent. Fra 1.260 solgte biler fra januar til august 2011 til 1.865 biler i samme periode i år.

Vi kan mærke, at danskerne for alvor er begyndt at tage SEAT til sig. Det er især de mindre modeller som Ibiza og Mii, der ruller ud på vejene. Men interessen er også stigende for de større modeller som Altea, Leon og Alhambra, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør for SEAT i Danmark.

Forbedret kundeservice

Samtidig med de stærke tal for salget af nye SEAT, slår en indsats for at forbedre kundetilfredsheden også igennem i SEATs målinger.

En ting er salget af de nye SEAT. Men nok så vigtigt, så har vi med vores opgraderede show room, mystery shopping (anonyme besøg der tester SEATs kundeservice) og en række andre tiltag, sat fokus på at gøre vores kunder mere tilfredse med os. Og det ses nu i positive udslag i vores målinger, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, der understreger, at man ikke har tænkt sig at hvile på de foreløbige laurbær.

Alle der arbejder med SEAT gør hver dag en indsats for at gøre mærket til den succes, det fortjener. Nu vil vi holde fast og helst kravle længere op ad rangstigen på både salg og kundetilfredshed, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

SEAT har godt styr på sin pipeline af biler og kan levere alle modeller og udgaver – også den nye Mii med 5 døre, der nu fås hos forhandlerne rundt omkring i hele landet.

SEAT har i dag 29 udsalgssteder og forhandlere i Danmark, men forventer at have en række yderligere forhandlere på plads i løbet af 2012.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation