Semler Gruppen overtager MLA-Gruppen

Porsche Carrera GT

Da ejerne er uenige om strategien er det blevet besluttet, at Semler Gruppen med omgående virkning overtager Michael Lassens aktier i MLA-Gruppen.

Denne beslutning baner vej for en betydelig styrkelse af MLA-Gruppen både strategisk og økonomisk og vil således sikre MLA-Gruppen en god fremtid som et af Danmarks førende bilhuse.

I forbindelse med overtagelsen fratræder Adm. direktør Michael Lassen sin stilling med omgående virkning, men vil dog fortsat stå til rådighed for virksomheden.

”Jeg kan nu sætte et punktum for en fantastisk rejse og jeg er stolt over det, der er skabt. Samtidig føler jeg en stor glæde ved at vide, at MLA-Gruppen med den nye ejerstruktur har fået den bedst tænkelige platform for at udvikle sig positivt i årene fremover. En udvikling jeg glæder mig til at følge som aktionær og bestyrelsesmedlem i Semler Holding”, udtaler Michael Lassen.

Ledelsen af MLA-Gruppen varetages fra dags dato af Adm. direktør Lars Simper, Semler Retail A/S.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation