SKODA Citigo kampagne – Danmarks billigste bil

Danmarks billigste bil pr. kørt km, SKODA Citigo kan fås til kampagnepris på kun 84.900 kr. Skoda Citigo er blandt klassens mest veludstyrede allerede i den billigste version og har sikkerhedssystemet City Safe som standard. Skoda Citigo er den første SKODA med det nye logo.

Skoda Citigo kampagne:
SKODA Citigo fås i mange varianter til under 100.000 kr. Den billigste Citigo starter på kun 84.900 kr. for en Active model med 3 døre og 60 hk. Ønskes mere udstyr, koster Ambition udstyr fra 97.900 kr., men så får man også aircondition med som standard. Citigo med Elegance udstyr, som eksempelvis omfatter aircondition, starter på 110.900 kr. Foretrækkes en rummelig 5-dørs version, er tillægget blot 5.000 kr. med Ambition og Elegance udstyr. Med Active udstyr koster 5 dørs modellen 10.000 kr. ekstra.

Skoda finansiering og forsikring
Skoda Citigo kan finansieres for kun 975 kr. pr. måned og SKODA kan tilbyde en attraktiv forsikring. Er man blandt de første 300 Skoda Citigo kunder, kan man benytte sig af forsikringstilbuddet med en særdeles attraktiv 1. års præmie på 1.495 kr.

Skoda Citigo udstyr
Skoda Citigo er veludstyret fra laveste udstyrsniveau, hvor man eksempelvis får fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde, sikkerhedssystemet City Safe Drive, el-ruder foran, radio m/CD og AUX indgang til din iPod. Active kan fås med og uden aircondition. Vælges Citigo med aircondition, skal der lægges 5.000 kr. oven i de 84.900 kr.

Allerede fra Ambition udstyrsniveauet har SKODA Citigo aircondition som standard. Derudover får man eksempelvis splitbagsæde og ekstra nem adgang til bagsædet samt indfarvede dørhåndtag og sidespejle. Dette udstyrsniveau byder også på omdrejningstæller og handskerum med låg. Citigo med Ambition udstyr starter ved 97.900 kr. for en 3 dørs version med SKODAs GreenTec motor, der yder 60 hk.

Skoda Citigo fås også med Elegance udstyr, hvor du blandt andet får læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, 14” alufælge, højdejusterbart passagersæde og 6 højttalere, Citigo Elegance starter ved 110.900 kr. også for en 3 dørs version med SKODAs GreenTec motor med 60 hk.

Udstyrspakker
Du kan vælge SKODA Citigo med to forskellige udstyrspakker til henholdsvis Ambition og Elegance. Derfor hedder pakkerne naturligvis også Ambition Go og Elegance Go.
Ambition Go indeholder varme i forsæderne, el-sidespejle med varme, tågeforlygter og navigationsforberedelse. Ambition GO koster 4.500 kr. Elegance Go indeholder parkeringsalarm bag, fartpilot, kørecomputer og ekstra tonede ruder bag samt navigationsforberedelse. Elegance GO koster 5.000 kr. Har man investeret i navigationsforberedelsen kan man tilkøbe Move&Fun navigation og infotainmentsystemet for 2.995 kr.

Sikkerhed
Alle Skoda Citigo har nødbremsesystemet City Safe Drive og antiudskridningssystemet ESP som standard. City Safe styres gennem en laser, der rækker 10 meter frem, og som stopper bilen, såfremt der er en forhindring foran bilen ved hastigheder under 30 km/t. Citigo har endvidere indbyggede nakkestøtter i forsæderne, der udover det rent sikkerhedsmæssige også er med til at fremhæve bilens nutidige design. Citigo opnåede de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstesten. Citigo har selealarmer på alle 4 sæder, hvoraf de forreste også har akustisk alarm

Motorer
SKODA Citigo kan fås med to motorer med henholdsvis 60 hk og 70 hk. Begge bygger på den nye 3-cylindret 1.0 benzinmotor med SKODAs GreenTec teknologi, der får bilen til at køre længere på literen ved hjælp af det smarte start/stopsystem og dæk med lavere rullemodstand. Skoda Citigo med 60 hk har en maksimal hastighed på 161 km/t, et maksimalt moment på 95 Nm i omdrejningsintervallet 3.000-4.300 omdrejninger/min. og kører op til 24,4 km/l og har et CO2 udslip på 96 g/km. Varianten med den større 75 hk motor kan køre op til 172 km/t og er forsynet med samme moment. Den kører op til 23,8 km/l og udleder 98 g/km. På introduktionstidspunktet fås Citigo med manuelt gearskifte, men senere vil man kunne få automatgear.

Move&Fun infotainment
Move&Fun systemet indeholder navigation og byder endvidere på visning af medieinformationer og telefontilslutning via Bluetooth, mulighed for at se speedometer, omdrejningstæller og kørecomputer i displayet samt en lang række andre spændende funktioner.

Plads og rummelighed
Rummelighed er et særligt kendetegn for SKODA, og Skoda Citigo er ingen undtagelse. Skoda Citigo er blandt klassens mest rummelige, og med et bagagerum på 251 liter er der fornuftig plads til en større indkøbstur eller børnenes udstyr til fritidsaktiviteterne. De 130 cm store fordøre giver nem adgang, og easy entry systemet giver ligeledes ubesværet adgang til bagsæderne.

Garanti og tryghed
Skoda Citigo har 2 års garanti, og er du interesseret i yderligere tryghed, kan SKODA-forhandlernes tryghedsaftale tilkøbes for en 2-årig periode for 1.995 kr.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation