Suzuki Alto nr. 1 million solgt i Danmark

Kampagnepris Suzuki Splash og Suzuki Alto

Suzukis topmoderne bilfabrik i Indien har rundet 1 million eksporterede Alto modeller til 125 lande på verdensplan, hvilket må siges at være noget af en præstation. Lige før sommerferien fik Suzuki Bilimport Danmark besked på, at jubilæumsbilen var trillet ud fra fabrikken, og at der stod Danmark på leveringsadressen. Forsynet med skilt og udsmykning stod Suzuki Alto’en klar blandt 2.200 andre Suzuki’er på vej mod Europa.

Bilen landede i Københavns havn sidst i juni måned, og nu har bilen – en postkasserød Suzuki GLX model – fundet sin danske ejer i Odense. Her fik Lisbeth Hartmann i starten af oktober nemlig overrakt sin nye bil, sammen med et par flotte jubilæumsgaver fra den lokale Suzuki forhandler.

Siden 1996 er den populære Alto solgt i ca. 22.000 eksemplarer i Danmark, og den nuværende model med 5 døre, ESP og 6 airbags som standard koster fra kr. 84.990.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation