Suzuki kampagnepriser efter nytår

Suzuki Alto, Splash og Swift

 

I forbindelse med årsskiftet har Suzuki valgt at pristilpasse de fleste modeller, så det nu bliver endnu billigere at købe en fabriksny Suzuki i Danmark. Fx starter Alto prisen nu fra under 80.000, hvilket gør den til en af landets billigste 5-dørs biler, og mini-mpv’en Splash kan nu købes fra lige under 100.000 kroner. Den bliver dermed en alvorlig konkurrent til de små mikrobiler. Også den køreglade Swift byder på en skarpere indgangspris fra 119.990 samt nye kampagnemodeller, ligesom den veludstyrede familiebil SX CombiBack nu prismæssigt starter fra under 150.000

Suzuki Alto, nu fra 79.990

Med den nye startpris på lige under kr. 80.000 bliver Suzuki Alto GA modellen en af Danmarks billigste 5-dørs biler i den meget populære mikroklasse. Og med en flot benzinøkonomi på 23,3 km/l ved blandet kørsel (EU Norm), ESP system og 6 airbags er den et oplagt valg for dem, der går efter at gøre en rigtig god handel. Fra næste udstyrstrin (GL) og op er der på 2013 modellerne endvidere kommet automatisk start/stop system, hvilket forbedrer økonomien til klasseledende 24,4 km/l og et CO2-udslip på kun 94 gram/km. Her starter priserne ved kr. 91.990, og merudstyr som el-ruder foran, fjernbetjent centrallås og splitbagsæde følger med. Alle Alto modellerne hører til i energiklasse A+, og den halvårlige ejerafgift er på laveste sats, kr. 290,-.

Suzuki Splash til ny lav pris

Fra årsskiftet koster den rummelige mini-mpv, Suzuki Splash, fra kun kr. 99.990, og den blander sig derfor i feltet af biler, der er prissat under de 100.000 kroner. Men i forhold til andre biler i denne prisklasse byder Suzuki Splash lige på lidt mere end de fleste. Splash er nemlig større end de små mikrobiler og har derfor en bedre kabinerummelighed og mere behagelige ind- og udstigningsforhold. Og også den oplevede kørekomfort er på et noget højre niveau. Og med en benzinøkonomi på 21,3 km/l ved blandet kørsel for 1,0 modellen er Splash her meget tæt på mikrobilerne, mens ejerafgiften er den samme, fra kr. 290 halvårligt. Så til de bilkøbere, der er på jagt efter en billig og økonomisk bil, der ikke strammer alt for meget om skuldrene, er Splash nu blevet et endnu bedre alternativ til de helt små biler.

Flere køreglade Suzuki Swift nyheder

Den populære og køreglade Suzuki Swift starter nu prismæssigt ved kr. 119.990 for 3-dørs modellen med 1,2 DOHC motor, 94 hk og en benzinøkonomi på 20 km/l. Samtidig introduceres Swift i nye “Cruise” kampagnemodeller, der udover udstyr som 7 airbags, sædevarme, el-ruder for, ratbetjent cd-radio og fjernbetjent centrallås også byder på aircondition, fartpilot og lakeret tagspoiler. Og det til en pris fra kr. 137.990. Som 5-dørs kommer Cruise modellen også i en særlig S version, der endvidere har alu-fælge, tågelygter foran, el-ruder bag samt automatisk stop/start system til kr. 152.990. Cruise modellerne har premiere på nytårsshowet, og farveudvalget indeholder en ny Bison Brown lakering.

Suzuki SX CombiBack fra 149.990

Og endelig kan den veludstyrede familiebil Suzuki SX CombiBack nu fås fra lige under 150.000. En utrolig skarp pris for en bil der kan opfylde de fleste familiers alsidige behov i hverdagen. Bilen drives af en stærk 1,6 motor, der yder 120 hk, og udstyrslisten omfatter fx aircondition, fjernbetjent centrallås, el-ruder foran, sædevarme, 6 airbags og ESP system. Og vil man forkæle sig selv lidt ekstra, fås Suzuki SX modellen også i nogle spændende “Plus” kampagnemodeller med bl.a. nøglefri betjening af tænding og låse, fuldautomatisk klimaanlæg, alu-fælge og meget mere til priser fra kr. 179.990.
Suzuki forhandlerne er klar til at præsentere de nye lavere priser og samtidig byde 2013 velkommen i weekenden den 5. – 6. januar, hvor der også er en lille nytårsgave til de første besøgende hver dag. Og med en kampagnerente på kun 2,95% kan man starte det nye år i en fabriksny Suzuki fra kr. 999 om måneden (Alto GA, udbetaling på kr. 20.000, løbetid 84 måneder og ÅOP: 8,4%).

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation