Tag arkiv: Lotus Esprit

Lotus præsenterer en ny æra på Paris Motor Show

Lotus chokerede den samlede motorpresse på åbningsdagen for dette års Paris Motor Show. Ikke alene præsenterede Lotus et komplet nyt model-program, men den engelske sportsvognsproducent kunne samtidig løfte sløret for en helt ny virksomhedsprofil og CI-standard.

Præcis på det forudsatte tidspunkt, relancerede Lotus sig selv i Paris via en global live transmission på virksomhedens hjemmeside. Hele fem nye modeller, to evolutioner af eksisterende modeller og en ny konceptmodel. Et nyt magasin, en ny hjemmeside og en ny merchandise kollektion. Ved det officielle pressemøde var det en stolt Lotus CEO Dany Bahar der kunne løfte sløret for Lotus’ fremtidige modelprogram.

Ikonet Lotus Esprit er tilbage med en 5-liters V8-motor og 620 hk. “Lotus Esprit er den ultimative sportsvogn. Det er en fin balance at anerkende fortidens storhed og stadig formå at se ind i fremtiden for at sikrer at denne model ikke kun bringer navnet retfærdighed men også Lotus mærket. Jeg er meget stolt af vores Lotus Esprit, der har et aggressivt design, hvor du virkelig værdsætter modellens lave og brede proportioner kombineret med værdighed, klasse og eksklusivitet.”

Ny Lotus Elan med 4-liters V6-motor og 450 hk. “Perfekt for både landevejen og racerbanen. Den nye Lotus Elan kan det hele. Jeg er overbevist om at modellen vil tiltrække flere kunder til Lotus idet modellen også er et synligt bevis på, at til trods for høj performance, behøver man ikke gå på kompromis med anvendeligheden.” Læs videre