Tag arkiv: Volkswagen Taigun

Ny SUV fra Volkswagen – Taigun!

På São Paulo International Motor Show i Brasilien præsenterer Volkswagen en kompakt SUV. Konceptbilen Taigun er medlem af New Small Family – samme platform som up! – og den er udstyret med en ny 1-liters TSI med turboladning og direkte indsprøjtning med en ydelse på 110 hk. Taigun er et nyt allround-talent fra Volkswagen i et kompakt format. De tekniske kendetegn lægger den tæt op ad den nye New Small Family, som startede med up!, og skulle den nye konceptbil på et tidspunkt gå i produktion, ville den afrunde den nye familie opad.

Det udvendige design på den foretrukne Taigun følger det fremtrædende og klare design-DNA fra Volkswagen. Konceptbilen er 3,859 meter lang, 1,728 meter bred og 1,57 meter høj. Mellem kofangerne finder man en akselafstand, som i forhold til bilens samlede længde er lang: 2,47 meter. Det giver meget korte udhæng og vellykkede proportioner. Det firesæders koncept drives af en ny 1-liters TSI-motor med 110 hk. Taigun-motoren udvider porteføljen med direkte indsprøjtning og turboladning og åbner dermed et nyt kapitel i Volkswagens downsizing-strategi. Allerede fra 1.500 o/min er der hele 175 Nm til rådighed, og den stærke tre-cylindrede benziner er den ideelle motor til så kompakt en SUV og en effektiv og økonomisk ledsager i byjunglen. Læs videre