Volkswagen Caddy BlueMotion kampagne – kun 130.991,-

Volkswagen Cross Caddy

Volkswagen styrker Caddys position som den mest solgte varevogn i sin klasse ved at introducere en BlueMotion-version, der ifølge EU-normen kan kører op til 21,7 km/l med et Co2-udslip på beskedne 119g/km.

Volkswagen Caddy BlueMotion kører med den velkendte 1,6-liters TDI-dieselmotor, der yder 102 hk og 250 Nm. Sammenlignet med den i forvejen brændstoføkonomiske Volkswagen Caddy 1,6 TDI BlueMotion Technology, er forbruget reduceret med 0,5 liter pr 100 km, så Caddy BlueMotion ifølge EU-normen kører 21,7 km/l. Med en tank på 60 liter giver det Volkswagen Caddy BlueMotion en teoretisk rækkevidde på over 1.300 km.

Det lave forbrug er opnået ved at optimere aerodynamikken blandt andet med en anden undervogn, således at Volkswagen Caddy BlueMotion står 27 mm lavere. Udover den forbedret aerodynamik er der brændstofbesparende detaljer som start-stop-automatik, dæk med lav rullemodstand, regenerering af bremseenergi og optimeret motorstyring. Volkswagen Caddy BlueMotion fås både som Van og personbil, men kun med kort akselafstand, og vægten er reduceret med 18 kg i forhold til en Caddy med BlueMotion Technology. Totalvægten på Volkswagen Caddy BlueMotion er i personbilen 2150 kg og på Van udgaven 2.049 kg. Dette giver en lasteevne på Van-udgaven på 703 kg.

Volkswagen Caddy BlueMotion er i personbilsudgaven baseret på en Trendline, der blandt andet er udstyret med indfarvede stødfangere (gælder ikke Van-versionen), fartpilot, igangsætningsassistent, Surprise-indtræk, 4 højttalere (2 højttalere på Van-udgaven), el-spejle med varme, el-ruder foran og den bredeste skydedør i klassen (70 cm). Udover den lavere frihøjde og BlueMotion-logoer kan Caddy BlueMotion kendes på specielle hjulkapsler.

Priserne for en Volkswagen Caddy BlueMotion Van begynder ved 130.991 kr. excl. moms og 156.232 incl. moms., og personbils-versionen af Volkswagen Caddy BlueMotion fås fra 237.900 kr.

Yderligere specifikationer på Volkswagen Caddy BlueMotion og priser på ekstraudstyr finds på Volkswagen.dk

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation