Volkswagen Erhvervsbiler førende på det danske marked

Volkswagen Erhvervsbiler

De seneste tal vidner om, at Volkswagen Erhvervsbiler klarer krisen med oprejst pande: Volkswagen Erhvervsbiler har øget markedsandelen markant og ligger pt. på hele 21,6 % af markedet for varebiler med en vægt op til 3500 kg, målt fra årsskiftet. Til sammenligning havde Volkswagen i samme periode sidste år en markedsandel på 16,1 %. Alt i alt viser det, at Volkswagen Erhvervsbiler har haft en fremgang i perioden på 10,8 % og ligger et pænt stykke foran de nærmeste konkurrenter.

Service og reparation i 3 år for under en krone om dagen

Årsagen til væksten er primært et udmærket salg af såvel den nye Volkswagen Transporter, men også den ældre model af Volkswagen Transporter er stadig populær. Den meget attraktive Service- og Reparationsaftale, hvor man for blot 995 kr. får hele tre års service og reparation, har også ydet sit til Volkswagens popularitet blandt erhvervskunderne. Med netop denne aftale har Volkswagen Erhvervsbiler rakt en hjælpende hånd ud til erhvervskunderne.  Service- og Reparationsaftalen er for mange erhvervskunder en ekstra garanti mod uforudsete omkostninger. Aftalen koster et engangsbeløb på 995 kr. og går i korte træk ud på, at man ved køb af en Crafter, Caddy eller Transporter får en treårig (op til 60.000 km) Service- og Reparationsaftale. Service- og Reparationsaftalen dækker arbejdsløn og reservedele til de serviceeftersyn, som bilfabrikken foreskriver, men også sliddele, såsom bremseskiver og -klodser, pærer, viskerblade, fjedre og støddæmpere er omfattet. Volkswagen Erhvervsbiler har besluttet også at inkludere mere uforudseelige reparationer i aftalen: Hvis motoren, gearkassen eller nogle af de mange elektroniske finesser gå i stykker, bliver dette også lavet uden beregning.

ErhvervsCentre – kvalificeret rådgivning med udvidet åbningstid

Volkswagen har i alt 35 Erhvervscentre, med uddannede Erhvervskonsulenter hvor man tilbyder højt kvalificeret rådgivning, målrettet erhvervskunderne.

Det har været Volkswagen Erhvervsbilers målsætning, at afdække erhvervskundernes behov – både når det drejer sig om at levere det rette produkt, men i lige så høj grad om at kunne opfylde kundens behov for service. Samtlige Volkswagen ErhvervsCentre har derfor bl.a. udvidede åbningstider på værkstederne – ud fra devisen: Vi arbejder når du holder fri.

 

Udover bilerne tilbyder Volkswagen Erhvervsbiler en bred palette af relaterede produkter og services, fx finansielle løsninger via traditionel finansiering eller via leasing. Service- og reparationsaftaler kan tilpasses den enkelte kunde, mht. tidsrum og kilometer, men samtidig også med en række tillægsydelser som f.eks. hente-bringe ordning – hvilket giver tryghed og budgetsikkerhed.

Det er Volkswagen Erhvervsbilers erfaring, at rådgivning omkring afgifter og momsregler fylder utroligt meget og såvel privatkunder som virksomheder er ofte i tvivl om reglerne. Derfor tilbyder ErhvervsCentrene naturligvis også kvalificeret rådgivning på dette punkt Desuden er der ofte brug for rådgivning i forbindelse med specialopbygninger til f.eks.  Bus og Kurér kørsel, håndværkere og entreprenørbranchen.

Volkswagen Transporter – Årets Varebil 2010

Volkswagen Erhvervsbiler høstede i efteråret med den nye Volkswagen Transporter titlen som Årets Varebil 2010. I den forbindelse udtalte direktør Bent Rosendahl: “Vi håber selvfølgelig, at vi med så attraktivt et produkt som den nye Volkswagen Transporter, kommer til at øge vores markedsandel.” Med de seneste tal i mente, må man sige, at direktørens forhåbninger er blevet opfyldt.

Med den nye Volkswagen Transporter har Volkswagen erhvervsbiler bragt en bil på markedet, hvor det ikke blot er teknikken, sikkerheden og brændstoføkonomien, der er forbedret. Det er i høj grad lykkedes at skabe et helstøbt produkt til særdeles attraktive priser. Med den nye Transporter tilbyder Volkswagen erhvervslivet høj grad af sikkerhed. Både når det drejer sig om kvalitet, fleksibilitet og gensalgsværdi – det der ofte sammenfattes som optimalt Cost of Ownership.

www.volkswagen.dk/vw/Varevogne/

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation