Volkswagen twin-up concept præsenteret

Volkswagen e-up

Volkswagen præsenterer på Tokyo Motor show twin-up!-konceptbilen, der sætter ny rekord for fire-personers biler ved at kunne køre op til 90,9 km/l ifølge EU-normen.

Volkswagen up! får XL1-teknik

Volkswagen introducerede tidligere i år verdens mest brændstoføkonomiske bil i form af XL1 – en plug-in-hybrid-dieselbil for to personer – der ifølge EU-normen kan køre op til 111 km/l. Nu overfører Volkswagen erfaringerne fra XL1 til en konventionel bil i form af twin-up!-konceptbilen, der er blevet udrustet med drivlinjen fra XL1. Hvor der i en normal up! ligger en tre-cylindret benzinmotor, har twin-up! en 75 hk stærk to-cylindret 0,8 liters dieselmotor kombineret med en 48 hk el-motor og en syv-trins DSG-gearkasse. Bag bagsæderne i bunden af bagagerummet finder du i twin-up! en lithium-ion-batteripakke med en kapacitet på 8,6 kWh og et 12V-batteri til at trække bilens elektriske systemer samt en 33 liter stor brændstoftank.

Maksimum effektivitet

Det ekstremt lave brændstofforbrug i en Volkswagen twin-up! er opnået ved en kombination af optimeret aerodynamik, en lav vægt på 1.205 kg (trods mervægten fra batterierne) og 165/70+ R14-dæk optimeret med henblik på lav rullemodstand. twin-up! har en rækkevidde på 50 km, når den udelukkende køre på strøm. I den såkaldte ”New European Driving Cycle” forbrugsnorm, hvorefter plug-in-hybrid-bilers forbrug måles, skulle en twin-up! være i stand til at køre op til 90,9 km/l, hvilket svarer til et CO2-udslip på kun 27 g/km.

Gode præstationer

Volkswagen twin-up-konceptbilen eksemplificerer på glimrende vis, at køreglæde og ekstrem lavt brændstofforbrug ikke udelukker hinanden i fremtidens biler. En twin-up! kan eksempelvis accelererer fra 0 til 100 km/t på blot 8,8 sekunder, når den kører på strøm, så den kan smutte igennem byen hurtigt og lydløst. Når Volkswagen twin-up! udelukkende kører på strøm er topfarten 125 km/t. Den er lige så underholdende at køre i hybrid-program, hvor både dieselmotoren og el-motoren arbejder og yder et samlet drejningsmoment på 215 Nm, hvilket er kraftigt for en bil i denne klasse. Uden for byen kan twin-up! i hybrid-program accelerere op til 100 km/t på 15,7 sek. og nå en topfart på 140 km/t.

Volkswagen twin-up! er en konceptbil, men den står som endnu et eksempel på den brede vifte af innovative drivlinje-teknologier, som Volkswagen har mulighed for at tilbyde i fremtidens modeller. up! fås i dag henholdsvis med en 60 og 75 hk stærk benzinmotor, en 68 hk gasmotor i eco up! samt en 82 hk el-motor i Volkswagen e-up!.

Lukket for kommentarer

Indlæg navigation